Du finder Linux-kode overalt - lige med undtagelse af desktoppen - og i det store udbud af distributioner kan man hurtigt miste overblikket over hvad, der hitter, og hvad, der er på vej ud af bevidstheden.
Derfor har vi samlet syv bud på de distributioner, som vi mener, du skal holde øje med lige nu.
Det er ikke de oplagte og mest populære distributioner, vi har valgt. De udvalgte har dog alle et spændende og stort potentiale.
Det er dog ikke lutter lagkage, der er nemlig også problemer og udfordringer forbundet med de syv distributioners succes.
Læs også: Lyn-guide: Her er de ti bedste og nemmeste Linux-distributioner
Ubuntu Touch
Distributionen har måske nok været længe undervejs, men nu findes der faktisk telefoner med Ubuntu Touch - i begrænset omfang - til dem, der vil være først med det nyeste.
I kombinationen med skrivebordsversionen af Ubuntu tales der meget om konvergens, noget som både Apple og ikke mindst Microsoft med Windows 10 også har på dagsordenen.
Det indebærer et styresystem, der tilpasser sig til eksempelvis mobil og bærbar. Her står Touch stærkt.
Læs også: Så flot bliver Ubuntu til din smartphone
Spørgsmålet er så, om der er plads til endnu en mobilplatform i et marked, der er fuldstændig domineret af Android og iOS.
Ubuntu Touch har potentialet, men mangler i den grad stadig volumen.
Fordel: Operativsystem til den mobile platform med stærk Ubuntu-kobling.
Ulempe: Mangler at skabe et modent styresystem. Mangler momentum.
Elementary OS
Denne distribution er startet af personer i Linux-verdenen, der har stor fokus på design, og den er blevet en finpudset i bedste Apple OS-stil.
Målgruppen er således brugere, der lægger stor vægt på, hvordan skærmen præsenterer sig, og hvor brugervenligheden er dominerende.
Elementary OS er bygget ovenpå Ubuntu (Debian), så samtidig får du hele Debians store bibliotek af programmer med.
Læs også: Disse Linux-distributioner bør du holde øje med i 2014
Der er et stærkt udvikler- og design-team bag, hvilket betyder, at udviklingen går hurtigt. Det er dog stadig en udfordring, at få en ensartethed gennem hele styresystemet.
Fordel: Elegant, pænt og brugervenligt.
Ulempe: Mangler at lokke brugerne til og skabe elegance gennem hele programmet.
SteamOS
Spildistributøren Valve står bag SteamOS, og det er da også gamerne, der er i højsædet i forbindelse med dette skræddersyede spil-styresystem.
Der er dog også fokus på video-streaming, musik og online-tjenester.
Distributionen er målrettet til at konkurrere med konsollerne Xbox eller Play Station, men der er endnu ikke skabt den store brugerskare.
Læs også: Torvalds jubler: Nu får Linux-gamere en solid omgang kode-doping
SteamOS er bygget op omkring Debian, og den er blevet et letvægtssystem, der er designet til brug sammen med fjernsynet, og som giver ligeledes mulighed for at bruge en controller i stedet for en mus eller tastatur.
Fordel: Spil på linux.
Ulempe: Mangler stadig at vinde pc-gamernes hjerte.
ChromeOS
Det Gentoo-baserede ChromeOS, der kan findes på Chromebooks, som bliver solgt på Amazon i stor stil, er kommet for at blive.
Med en stadig voksende liste af Android-programmer, der kan køre på ChromeOS, åbnes der hele tiden nye muligheder.
Næste skridt kan blive at gøre Google Play tilgængelig på ChromeOS, hvilket vil åbne døren til endnu større fremgang.
Læs også: Test: Uden internet er Acers Chromebook en tom skal i en flot indpakning
Fordel: Kan udnytte Googles muskler. Kan køre Android-applikationer.
Ulempe: Skal køre et større udbud at Android-applikationer
Cyanogenmod (Android)
Alle kender Android, der er verdens mest anvendte mobil-styresystem.
Cyanogenmod er en gren af Android, der ikke får helt den samme opmærksomhed, selv om udgangspunktet for CyanogenMod er den rene, rå Android - præcis som Google har udtænkt den.
Læs mere om Cyanogenmod: Dette skal du vide, hvis du overvejer en OnePlus One
Distributionen er en såkaldt custom rom, hvilket i Android-sammenhæng er et alternativ til den version af Android, som en enhed er født med.
Med distributionen er det også muligt at slippe af med meget af den forud-installerede software, som leverandørerne ofte forsyner telefonerne med.
Understøtter mange, men langt fra alle, telefoner og tabletter.
Fordel: Ren og frisk udgave af Android uden producenttilføjelser. Kan booste ældre telefoner.
Ulempe: Skal være lettere at installere og på flere enheder.
Fedora
Fedora er kendt for ofte at være iført den gule trøje i kode-feltet og har efterhånden en del år på bagen.
Den først udgave blev skabt i 2003.
Læs også: Lyn-guide: Her er de ti bedste og nemmeste Linux-distributioner
Folkene bag har for kort tid siden ændret på udgivelsesmodellen og tilbyder nu versioner, der er målrettet mod tre forskellige anvendelsesområder: Workstation, Server og Cloud.
Hvis du er typen, der gerne vil være fremme i skoene, så er Fedora et udmærket bud på et program efter din smag.
Fordel: Elegant og hurtig på udviklersiden.
Ulempe: Mangler at forankre de tre nye versioner hos brugerne.
SailfishOS og Firefox OS
SailfishOS og Firefox OS er to interessante alternativer på mobilsiden.
Firefox OS udmærker sig ved at satse hele butikken på HTML5 og JavaScript-applikationer til forskel fra konkurrenternes fokus på interne applikationer.
Læs også: Her er to helt nye styresystemer til smartphones
Finske Sailfish funder du i Jolla-telefonen, og det skiller sig ud fra mængden med en anderledes brugerflade, der måske kan give associationer til Microsofts fliser i Redmond-firmaets mobil-software.
Firefox og Sailfish skal nu ryste op i mobilmarkedet og appellere til andre end teknikentusiasterne.
Fordel: Friskt alternativ til Android. Firefox OS fokuserer på HTML5. SailfishOS er kompatibelt med Android-apps og har en fin og veldesignet grænseflade.
Ulempe: Mangler markedsandele og derved momentum.
Yderligere info: SailfishOS og Firefox OS
Har du selv et bud på en hed Linux-distribution så del endelig din viden i debatten.