En halv billiard udregninger i sekundet, eller det samme som 2.000 skarpladte gamer-computere kan diske op med.
Det er regnekapaciteten i en hardware-pakke, som Syddansk Universitet (SDU) på Fyn er ved at lægge den sidste hånd på i disse dage.
Supercomputeren er ifølge universitetet kraftig nok til at placere Danmark blandt de 100 største på den internationale Top 500-liste over de største supercomputere i verden.
"Med en teoretisk performance på 582 teraflops vil den nye supercomputer være Danmarks hurtigste og gøre det muligt for universiteterne at give forskere adgang til at køre deres større simuleringer på en dansk installation," fortæller Kurt Gammelgaard Nielsen, it-chef hos Syddansk Universitet.
Derved overhaler Syddansk Universitet på Fyn den sjællandske maskine, der er placeret på DTU Risø ved Roskilde, som Danmarks kraftigste supercomputer.
DTU-maskinen regner 500 teraflops, hvilket svarer til en plads omkring nummer 120 på top 500-listen.
Der er dog mere tale om et samarbejde mellem SDU og DTU end en konkurrence.
Maskinen på DTU er optimeret til biovidenskab-opgaver mens SDU-computeren kan varetage bredere opgaver indenfor eksempelvis humaniora eller samfundsfag.
Inden for disse fag er der i dag ikke den store tradition for at anvende supercomputere i forskningen, men hvor stadig større datasæt gør anvendelse af computerberegninger både interessant og nødvendigt for at opnå nye forskningsresultater.
"Vi sender de opgaver, der er velegnet til DTU's maskine, videre til Risø og omvendt," fortæller Kurt Gammelgaard Nielsen.
Maskinen på SDU er bygget i samarbejde med IBM og Lenovo, der står bag leverancen af det nye danske supercomputercenter, og regnemonstret bliver officielt tændt og navngivet den 24. marts 2015.
Hardware-menuen byder på 392 noder med 9.408 cpu-kerner og 52.5 terabyte RAM, der skal levere en ydelse på 582.2 teraflops.
Det hele bindes sammen i et InfiniBand-netværk, der har en hastighed på 56 Gbit/s.
Alle hardware-enhederne holdes i kort snor af et Linux-styresystem med navnet The Simple Linux Utility for Resource Management (SLURM).
Prisen ligger på cirka 35 millioner kroner.
Er det svært at bygge en supercomputer?
"Vi startede i 2013, så det er en lang proces, hvor der er et teknisk - og et organisatorisk spor," siger han og forklarer:
"Det organisatoriske fylder en del, fordi vi bygger et nationalt setup. Det tager tid at blive afklaret med de behov, der skal dækkes med forskellige beregningsnoder. Den tekniske del handler meget om de praktiske ting, der skal kobles sammen i et højhastighedsnetværk. Hvordan man eksempelvis behandler jobs og principper i miljøet. Det er en logistisk udfordring."
Nyder I at tæve konkurrenten på DTU Risø med cirka 100 teraflop?
"Nej, sådan ser vi det ikke helt," lyder det fra en grinende Kurt Gammelgaard Nielsen.
"Vi komplementerer hinanden fremfor at konkurrere. Men det da sjovt at arbejde med Danmarks kraftigste computer."
Det nye med denne type supercomputer er, at markedet er åbent for behandling af jobs, så det ikke bare handler om en enkelt forsker eller et forskningsområde.
Der er adgang til maskinen fra hele verden via et cloud-baseret administrationsmodul.
Billig regnekraft
Derfor er maskinen på SDU ikke i konkurrence med andre danske universiteter, men med supercomputere fra hele Europa.
Med den nye supercomputer ønsker universiteterne at udvide brugen af eScience til et bredt spektrum af forskningsområder til almindelige formål og til forskningsprojekter, og -grupper med særlige behov.
Projektet omfatter Syddansk Universitet, Aarhus Universitet, Københavns Universitet, Aalborg Universitet, Roskilde Universitetscenter, Danmarks Tekniske Universitet, Copenhagen Business School, IT-Universitetet, Statsbiblioteket og Det Kongelige bibliotek.
"Vi har lavet en business case for, hvordan vi er attraktive i forhold til andre maskiner. Prisen for at køre en node i en time betyder naturligvis rigtig meget for forskerne. Vi har sammenlignet vores maskine med 28 andre i Europa for at være sikre på, at vores pris er bedre en deres pris."
Hvordan har I holdt prisen nede?
"For at blive den billigste supercomputer per regnetime har vi fokuseret på jernet og fravalgt forskellige andre ting. En forsker, der skal benytte vores computer, skal eksempelvis selv have sin software-licenser med. Ligeledes er der ikke support på at komme i gang med et job. Du bliver bare koblet direkte på. Så skal du selv køre jobbet."
Så der er en slags supermarkeds-computer, hvor man betjener sig selv og betaler ved kassen?
"Ja, det kan man god sige. Det er en selvbetjeningscomputer, hvor der ikke er den store hjælp. Vi har kun tre ansatte til at betjene systemet."
Det nationale High Performance Computing (HPC)-center er etableret af DeIC i samarbejde med Syddansk Universitet.
Anskaffelsen er finansieret med et bidrag på 15 millioner kroner fra DeIC og et lån på 20 millioner kroner stillet til rådighed af SDU.
Supercomputercentret vil fysisk være placeret hos Syddansk Universitet, som også er ansvarlig for forberedelsen og gennemførelsen af projektet.
Der er bygget en webside, hvor du kan læse mere om projekter her.
I videoen herunder kan du også høre mere om projektet.