Biler er sjældent kontroversielle, men det kan personerne bag sagtens være.
Industri-magnater som Henry Ford og Ferdinand Porsche har for længst bevist, at det at abonnere på lidt for krydrede race- og samfundsteorier ikke er til hinder for at bygge fine, populære biler.
Det bringer os til Elon Musks nyeste kreation, Tesla Model Y i sin faceliftede udgave, som skal forsøge at gentage sit monster-hit, målt på salgstal herhjemme, som Tesla Model Y version 1.0 var.
Om det vil lykkedes, må komme an på en prøvetur.
Model Y 2.0
Oftest når man møder en faceliftet model, er det ikke lige til at se, hvor meget, eller lidt, der er lavet om i forhold til forgængeren.
Når man umiddelbart ser Model Y version 2.0 fra siden, er profilen den samme. Godt det samme, for netop den udformning gjorde og gør Model Y til en af de mest strømeffektive biler på markedet.
Der er dog nogle kendetegn, som gør, at man her straks vil bemærke, at der er tale om en ny model. Men hvor Model 3 lænede sig op af Teslas roadster ved sit facelift, er det tydeligt, at det er den infamøse CyberTruck, der har været forbilledet.
Det betyder at forlygterne nu er to skarpe linjer, der misser ned i en lang lysstribe foran, mens der på bagsiden er en lang lysstribe at spotte under en lettere revideret spoiler.
Om det er blevet pænere, er jeg ikke blevet enig med mig selv endnu. Men jeg må konstatere at den testede ’Stealth Grey’ farve er yderst vellykket.
Dimensionerne på den nye Model Y er i øvrigt identiske med forgængeren, hvilket betyder at vi igen har med en velvoksen sag at gøre, som igen er yderst rummelig. Denne gang bydes der tilmed på fine praktiske detaljer såsom elektriske nedfældelige sæder og en hattehylde, som let kan pakkes af vejen.
I de 24 timer, jeg havde bilen i min disposition, nåede de elektriske sæder dog at drille, hvor den ene side nægtede at rejse sig op igen. Ved hvad der var sjette eller syvende forsøg, lystrede de dog.
Kabine-løft
Den opdaterede Model 3 gik langt hen ad vejen hen og adresserede de kritikpunkter, som var rettet mod forgængerens komfort, samt bygge og samlekvalitet, hvilket også er tilfældet i Model Y.
Tesla synes også have kritikken af de manglende blinklysarm til sig og genindført den her. Hurra for det.
Det betyder at man som fører og passager nu sidder meget bedre i de nye sæder, hvor dem oppe foran endda får glæde af både varme eller ventilation til ballerne.
Materialekvaliteten er stadig lidt på det jævne, særligt sædernes ’veganske’ læder (altså plastik), men i den dyrere firehjulstrukne variant er der dog indskudt nogle lækkerier såsom alcantara ved dørene, en bedre solfilm under panoramaglastaget og et yderst velspillende lydanlæg.
På bagsæderne er der igen masser af plads, og nu også plads til adspredelse, da man kan deles om en otte tommers skærm til at streame Netflix eller styre air-con.
Delvis hardware-opgradering
Skærmene i en Tesla har altid haft en prominent placering – hvilket afspejler sig i størrelsen på kolossale 15 tommer. Det er da også der, at alt foregår. Lige fra infotainment-, app- og klimaanlæggets styring, til navigation.
Det er endda også der, man nu finder både instrumentbræt, gearvælger og knappen til handskerummet.
Det kræver at man skal bruge lidt tid på at lære at finde rundt i systemet, men her er Model Y 2.0 mere end almindeligt stærkt udstyret med den ombordværende HW4 computer, så interfacen her kører lige så flydende som på din nye iPhone eller Android-mobil.
Hvad der overrasker, er hvor tunghør den indbyggede stemmeassistent dog er. Den har nemlig altid været et lille hack jeg benytter, når jeg kører i Tesla’er, for oftest er det langt hurtigere og sikrere at bede bilen om at slå vinduesviskerne til, åbne handskerummet eller tænde for sædevarmen, end at navigere frem til funktionen i interfacet.
Den lystrer bare langt fra altid. Og det er i en tid, hvor stemmeassisterne er i rivende udvikling. Der skulle derfor nogle forsøg til, før den forstod, at det var sædevarmen jeg bad om.
Den kommando forstod den Google-ekviperede Volvo EX30, jeg også prøver denne uge i først hug. Og den forstod også kun at tænde for mit sæde, og ikke for alle fire sæder i bilen.
Rarere end nogensinde
Den opdaterede Model Y er den rareste og bedste bil fra Tesla, jeg har kørt i til dato.
Det er der mange grunde til. Dels er affjedringen blevet grundig revideret, så den nu er langt mere opsat på at rent faktisk at fjedre af for bump og ujævnheder, mens kabinen er gjort ekstrem lydsvag – ved alle hastigheder.
Rent køredynamisk er styringen responsiv, omend den synes at være doseret til at være mindre lineær end før. Det skal man lige vænne sig til.
Og så er det jo en Tesla, så kræfter er der masser af, selv i den billigste model med den mindste motor kan sparkes fra nul til 100 på under seks sekunder. Her i den stærkeste variant, klares den tur på blot 4,8 sekunder – nok til at give et sug i maven.
Software-kvaler
Selvom man både sider og kører godt i Tesla, er tilværelsen ombord ikke uden irritationer.
Overraskende nok, så er det netop den særlige gnidningsfri Tesla-software, som driller.
Tesla insisterer nemlig på, at man som bruger ikke må spejle sin mobil, men i stedet må bruge selskabets eget navigationssystem og app-butik.
Selve app-butikken er heldigvis ret rig på apps, men den indbyggede navigation har dog på min rundtur omkring København og Sjælland drillet et par gange, ved ikke at være opdateret omkring forholdene og ved at have overset en afkørsel.
Et andet irritationsmoment er kørselsassistenterne, som byder på en uheldig vekslen mellem at være tøvende og autoritær.
Det skete mere end en gang, at den bremsede uforholdsvis meget ned i forbindelse med et kryds, mens den i et andet tilfælde pludseligt hev i rattet og mente at jeg skulle køre af motorvejen, selvom både jeg og navigationsanlægget mente noget andet.
Selvom en eventuel fuldt selvkørende funktion skulle være på trapperne, er jeg ikke villig til at stole på den, som den fungerer nu.
Går du desuden med drømme om at tjene lidt på sigt ved at leje din Model Y ud som robot-taxa, som Elon Musk har lovet i snart ti år, bør du vide, at den AI5-hardware, som ligger i Cybercab, er ti gange kraftigere end HW4.
Hvorvidt en opgradering overhovedet bliver muligt må tiden vise, jeg ville dog ikke satse på det.
Effektiv sag
Hvad angår strømforbruget, gav både vejret og den korte tid med bilen ikke anledning til at efterprøve, hvorvidt Model Y er blevet det mere effektiv end dennes forgænger var.
Men til trods for fem forkølede grader udenfor, regn og motorvejskørsel (med kø), kunne jeg dog få forbruget tæt på de fem kilometer per kWh – et umiddelbart virkelig, virkelig flot gennemsnit for så stor og potent en bil.
Tesla lover selv, at modellen her, Long Range med firhjulstræk og 20” fælge er god for 570 kilometer mellem ladestanderne. Som med alle øvrige WLTP-målinger er det lige lovligt optimistisk, men det giver da grund til at tro, at man kan regne med 400 til 450 kilometer på en tankfuld elektroner.
Hvis man vælger Long Range versionen med 19” hjul, bør du endda du kunne få 50 kilometer ekstra.
Fantastisk bil – men enkelte Tesla-unoder forbliver
Tesla Model Y er Elon Musks bedste bil til dato – og på mange måder den bedste bil, man kan ønske sig, hvis man er ude efter masser af plads, godt med komfort og udstyr, opdateret teknologi og en særdeles kvik og effektiv elektrisk drivlinje.
Priserne starter endda ved rimelige 339.990 kroner (med 500 km batteri) og endnu mere rimelige 359.990 kroner for det store batteri.
Den er dog ikke perfekt. Selv hvis man ser bort fra Elon Musks skærmydsler, kan man hurtigt blive irriteret på assistenternes lidt vilkårlige vilje, og de andre små drilske detaljer i softwaren. Men som med så meget software, så kan den slags forhåbentlig rettes med en opdatering.