Denne klumme er et debatindlæg og er alene udtryk for forfatterens synspunkter.
Endelig weekend efter den sjoveste uge længe, hvor man har besluttet, at NU skal der - via en panikhuhejherognu-fond - rent faktisk bruges de penge på Forsvaret, som man allerede havde lovet at bruge. Engang. Efter nogle år med besparelser, naturligvis.
Og læg mærke til, at Wammen og den tamme forligskreds stadig har det som et fast punkt, at Forsvaret skal spare to procent om året frem mod 2035. Det er da ren Monty Python.
Man vil måske endda rulle Findsens Forbandelse (masser af styrelser uden magt, departementschefen som den reelle forsvarschef) tilbage og lade den gode Michael Hyldgaard (og HAN er en god mand, kan jeg personligt love jer) rent faktisk bestemme. Fedt.
Men nedlæggelse af bureaukrater og bureaukrati kræver ofte meget mere end blot en beslutning fra deres chefer, så jeg er stadig skeptisk.
Nå, men de første 20-25 milliarder skal nok gå til det, som vi allerede har købt, men udsat betalingen af (for eksempel kanonerne fra Elbit), udbetaling af overarbejde og istandsættelse af de få tilbageværende, mugne og misligeholdte kaserner, hvorefter man skal til at tænke over, hvad den sidste halve milliard skal bruges til.
Så slap bare helt af. Vi vil nok fortsat være forsvarsløse ved udgangen af 2025.
Derudover kan de sidste tvivlere nu se, at Trump er russisk påvirkningsagent.
For at citere Muff fra Det Hemmeligste Af Det Hemmelige frit: “Op er ned, vov er miaw, venstre er højre, demokrati er tyranni”, osv. Trump er jo bare den landsforræder, som Christopher Steele skrev i 2016 i sit dossier.
Måske er Trump ved at lave en omvendt Nixon? Nixon og den stolte kyniker Kissinger fandt på at blive gode venner med rædselsregimet Kina og den værste massemorder i historien - Mao - for at inddæmme Rusland/Sovjetunionen.
Nu kæler Trump sig så vej ind i Putins boudoir for at inddæmme Kina.
Det skal nok gå godt. Med mindre han også vil indynde sig hos Xi. Man ved aldrig. Han skal vel også have genoptaget sin romance med Kim fra Nordkorea.
Well, weekenden er ung endnu, og meget kan ske.
Dagens program
Jeg skal allerførst give en MASSIV undskyldning, fortælle en molbohistorie og derpå berette om noget HELT vildt inden for AI for til sidst, i et PS, at underholde jer med de tre små, simple ting, som Forsvaret skal ændre på for at kunne udkæmpe den kommende krig mod Rusland, nu da USA har meldt sig lidt ud af NATO. Agtigt.
Undskyld, undskyld, undskyld…
En god læser, der går under pseudonymet Oberst Hackel, sendte mig en mail, og han havde ingen ros til mig.
Jeg skrev nemlig “tanks” mindst to gange i mit PS i sidste uge i stedet for det korrekte “kampvogne”, og oberstens befaling om en strafrunde på hindringsbanen oppe i Høvelte vil blive efterkommet, når det bliver lidt varmere i vejret.
Det er fuldt fortjent.
Undskyld.
Bare for sjov: Molbohistorien
En god ven fik noget af en “Ud og se med DSB”-oplevelse i mandags - men det havde altså også sneet dagen før…
“Den vildeste DSB oplevelse i dag: Tog fra Nørreport mod Helsingør med stop på alle stationer bliver efter Hellerup ændret til et eksprestog, dog uden at de ombordværende kunder får det af vide. Togføreren får dog overtalt lokoføreren til et stop på Skodsborg, men ikke på Vedbæk, hvor jeg skulle af, så jeg måtte stå af på Kokkedal og vente cirka 15 minutter på et sydgående tog. Da vi kom ombord, får vi at vide, at toget nu er ændret til et eksprestog, som stopper på næste station, men derefter ikke før Hellerup. Så af på Rungsted og vente på det næste sydgående tog for at komme helt hjem.”
En af mine andre venner siger, at det slet ikke handler om at få så mange passagerer som muligt frem til tiden trods problemer - det handler om at nå KPI’erne for cheferne, det vil sige mindske forsinkelser og skifte tog-betegnelser løbende, så målingerne ser bedre ud.
Et bumletog, der bliver til et gennemgående tog, kommer jo også tit hurtigere frem.
Jeg er sikker på, at han bare er en kynisk bisse, ham vennen.
Han påstod også, at det styres af de ledere, der er på vagt i det store kontroltårn og som forstår deres øverste chefers KPI’er.
AI, Ai, ai
Der sker noget inden for AI, hvis ikke I skulle have bemærket det.
En eksponentiel udvikling kommer ikke af sig selv - der skal ske noget hele tiden og gerne noget, der virkelig overrasker.
Bliver vi dummere af AI?
Det har nogle forskere fra Microsoft Research undersøgt, og i den altid fremragende prodcast Prompt fra DR gennemgår en ekspert og de to værter rapporten på fremragende vis.
Det er virkelig værd at lytte til.
Det ser heldigvis heller ikke ud til, at menneskehedens samlede, grå masse forvitrer denne gang.
Men et godt spørgsmål, der stilles i udsendelsen, er: Når man kun bruger sit intellekt nogle få minutter i stedet for i timevis på en krævende opgave - hvad skal man så tænke på i al den fritid, man får?
42 kroner for en model
Alle kan huske DeepSeek, selvom det er flere uger siden, at den dukkede op. Den var kun 2,7 millioner compute-timer om træningen, og det kostede kun seks millioner dollar.
Det er en brøkdel af, hvad de store, vestlige modeller kostede. Metas LLM, kaldet Llama, kostede for eksempel 61,6 millioner dollar.
Well, University of Washington trænede forleden modellen s1 for seks dollars på knap syv compute-timer.
42 kroner kan de fleste jo godt punge ud med. Og seks-syv timer kan man godt vente.
De snød jo - men på en fed måde
Men hvordan gjorde de det? De snød selvfølgelig, men på en fed måde, som kan kopieres af andre.
S1 blev ikke bygget fra bunden, men finjusteret på Alibabas Qwen2.5 LLM – en open source-model, der allerede kunne skrive, stille spørgsmål og generere kode.
I stedet for at antage, at mere data og regnekraft forbedrer en sprogmodel, mente det amerikanske team, at et mindre, høj-kvalitativt, ovenikøbet syntetisk, datasæt kunne gøre det lige så godt.
De samlede 59.000 spørgsmål – fra engelsktest til avancerede sandsynlighedsproblemer – og kombinerede dem med svar og tankekæder fra Googles Gemini, der jo (nu, endelig) kan ræsonnere (og jeg hev deres nye app ned på min iPhone i går - den virker fint).
Derefter fjernede de alt overflødigt, såsom data, der allerede var dækket af Qwen AI, eller svar genereret uden megen eftertanke, og beholdt kun det, der bidrog til træningssættets diversitet (bare Trump ikke læser min klumme).
Resultatet var et strømlinet datasæt på 1.000 spørgsmål/svar, som kunne træne en model med samme ydeevne som én trænet på alle 59.000 – til en brøkdel af omkostningerne.
Masser af tricks
Den slags tricks er der masser af nu, men hvad det betyder er svært at sige.
Men enhver kan nu downloade én eller anden model (Llama fra Meta, Deepseek, Qwen fra Alibaba, m.fl.), som kan køre på en kraftig pc, og træne den til sit formål.
For de interesserede kan jeg henvise til siden ollama.com, hvor I kan downloade et hav af modeller til jeres pc eller server.
Om det betyder, at tusindvis af små modeller vil florere kaotisk og anarkistisk i de små hjem og bikse, eller om det betyder noget helt andet, vil vi sikkert finde ud af i 2025.
Og mon ikke, at der kommer noget, der er endnu bedre end de ræsonnements-modeller, der lige nu rydder bordet?
Jeg kunne forestille mig, at et “mesh” af mange modeller, der kører i de små hjem og bikse, kunne kobles sammen og tilsammen danne The Danish Brain eller noget lignende.
Men lad os se. Meshing slår næsten aldrig an af én eller anden grund, jeg ikke forstår.
EU skal lære at slappe af
Man ved, at der er noget på vej, når både Dansk Industri, JD Advance, Ursula den Legende OG Makronen siger det samme: AI Act, GDPR og DMA er ikke bare dyrt, dumt og dårligt - det er blevet så forvirrende og tyngende, at ingen tør starte noget seriøst op i Europa.
Et par citater fra noget lederhejs i The Economist i sidste uge:
“EU’s AI-forordning er skræmmende streng: En startup, der tilbyder en AI-baseret tutorservice, skal ifølge én vurdering etablere risikostyringssystemer, gennemføre en konsekvensanalyse og gennemgå en inspektion samt opfylde en række andre krav.”
“En anden hindring er privatlivsreglerne. Selv store tech-virksomheder med deres massive compliance-teams lancerer nu deres AI-produkter i Europa med forsinkelse. Forestil jer omkostningerne for startups.”
Den første bekymring - at man skal skrive alt muligt for at holde AI Act fra døren - kan ordnes med nogle gode prompts i ChatGPT.
Og det skrevne kan gøres så langt, og med så højt et LIX-tal, at bureaukraterne rundt omkring vil være nødt til selv at bruge ChatGPT for at koge det ned til noget håndterbart, som de kan svare på.
Gud sendte ChatGPT ned til os i sidste øjeblik, og Gud skelner ikke mellem toldere og syndere.
Men GDPR er noget andet, fordi det både får folk til at tænke som en mellemting mellem en bankmand og en jurist, FØR de overhovedet overvejer, om en pissegod idé overhovedet skal afprøves, OG får dem til at se spøgelser ved højlys dag, fordi alle mulige rygter om, hvad man må og ikke må florerer.
Det er også GDPR, der får OpenAI og de andre til gang på gang at sige “This new feature will be available everywhere, except Europe, today”, fordi de skal bruge tid og kræfter på at generere en masse ord, som EU-folkene helt sikkert læser omhyggeligt. Helt sikkert.
Det er fint, at franskmændene med hiv og sving har fået lavet AI-modellen Mistral og “Le Chat” (udtales “lø sjat” af Macron), men det er ikke lige dét, der får Europa op på omgangshøjde.
Ej heller en masse offentlige støtteprogrammer, hvor to universiteter plus en privat biks kan lege i tre år for EU-penge med noget, der er forældet på forhånd.
Det skaber ikke drivkraft og innovation, når alt går mod realtime.
Meget rige svin med stor lyst til at lege, prale og ikke mindst imponere kvinder (“conspicuous consumption”, aka “åbenlys spenderen”, som økonomer kalder det) skal der til, og det kan vi ikke lide i det kloge, historiske Europa.
Selv rædselsregimet Kina kan ikke få sin statsstyring til at slå rige svin-modellen (de nakker jo de meget rige ind imellem, alt efter, hvad vej vinden blæser), og så kan vi europæere da slet ikke.
I de glade 1970’ere, hvor venstrefløjen herhjemme enten varmt støttede vores fjender i Rusland eller varmt støttede vores fjender i Kina, blev man jævnligt præsenteret for “et gammelt kinesisk ordsprog”, nemlig “Bag enhver formue ligger en forbrydelse”, og sådan er holdningen jo stadigvæk hos mange, hvis den da ikke er “En rig mand er bare en mand, der endnu ikke er blevet dømt for ét eller andet”.
God weekend! Problemet med overdådig rigdom har de fleste af os ikke og med udsigten til, at Trump og hans nyttige idioter i dette land og andre fortsat vil tale nonsens og smiske for vores fjender, er der masser af gode grunde til at tage en god rødvin til maden her i weekenden, lytte til Monrad & Rislund og nyde lyset og solen, der kæmper bravt for at bryde frem. Skål!
PS: De tre små ting, som Forsvaret skal ændre
Ex-Google’en Eric Schmidt & ex-generalen Mike Milley har skrevet en fin artikel om det amerikanske militær.
Mike var chef for det i fire år og konkluderede, at det faktisk ikke var “fit for purpose”, det vil sige kunne gøre det, som det burde kunne gøre.
De skriver: “It takes America years to buy weapons that are evolving month by month”, eller på dansk: Det tager USA flere år at købe våben, der udvikler sig måned for måned.
Parret konkluderer, at Pentagon KUN har brug for en “grundlæggende reform” af tre små ting:
- Hvordan der kæmpes og med hvad.
- Hvad der laves i forsvarsindustrien. Flere, mindre og meget mere innovative bikse, tak. Færre gamle, sløve, dyre, ineffektive gigant-bikse, tak
- Den særinteresseprægede politik hvad angår forsvarsudgifter.
Samme problem som i Danmark
De tre ting er også vores problem i Danmark.
Vores militær regner med at kæmpe ligesom i 2. verdensskrig, dog med lidt flere raketter og to droner til at overvåge Grønland.
Vores forsvarsindustri får fede kontrakter, der løber i mange, mange år og gør dem dovne og alt andet end innovative. Lobbyisme er vi også gode til.
En ven, der lige har besøgt Ukraine, talte med en hærdet krigergut, der kunne fortælle, at verdens første slag udelukkende udkæmpet af robotter og droner fandt sted dernede for en måned eller to siden.
Ingen infanterister og da SLET ingen kampvogne eller lignende. Bare robotter og droner.
Prøv at sige den slags til forligskredsen. Eller spørg, om vi ikke burde have en plan for, hvilket forsvar vi vil have, FØR vi køber ind i vildskab. Begge dele giver noget dejlig stilletid.
Her er min plan, når jeg bliver Diktator af Danmark:
1) Køb noget grej. Køb rigeligt. Husk ammo.
2) Indkald alle tidligere soldater under 65, alle jægere og alle medlemmer af skytteforeninger. Giv dem noget grej og få dem organiseret i nogle enheder i de tre værn eller Hjemmeværnet. Lær dem at skyde igen. De ældste af os er fremragende til at bevogte - vi kan jo ikke løbe mere, så vi bliver stående, når fjenden kommer. En klapstol gør underværker for os.
3) Genindkaldelse en uge om året af alle.
4) Indkald ALLE 18-årige hvert år og uddan dem til ét eller andet, enten militært eller beredskabsmæssigt. Gamere med hættetrøjer og dårlige madvaner kan få nogle ukrainske veteraner til at lære dem at flyve droner. De skal bare forstå, at gamerstole ude ved fronten er sjældne.
5) Få Den Danske Fremmedlegion i gang.
Klummer er læsernes platform på Computerworld til at fortælle de bedste historier, og samtidig er det vores meget populære og meget læste forum for videndeling.
Har du en god historie, eller har du specialviden, som du synes trænger til at blive delt?
Læs vores klumme-guidelines og send os din tekst, så kontakter vi dig - måske bliver du en del af vores hurtigt voksende korps af klummeskribenter.