Kritik af DeMars: Sikkerheden var ikke på plads
IBM havde som leverandør af et af Forsvarets største it-systemer, DeMars, ikke den krævede sikkerhedsgodkendelse i mere end et halvt år.
Det fremgår af Rigsrevisionens rapport, og er bekræftet af begge parter.
Nu fortæller Forsvaret, hvordan man greb hele situationen an.
"Naturligvis var det et problem. Alle parter tog det alvorligt, og det var derfor, at det blev håndteret. Det var bestemt ikke ligegyldigt," siger Tony Lindemann Bøgh, som er chef ved forretningsproces-sektionen i Forsvarskommandoen, og har været tilknyttet DeMars-projektet siden 1998.
Fremadrettet vil man da også sørge for, at det ikke sker igen.
"Vi lærer af vores erfaringer."
Han forklarer, at næste gang, de skal igennem et leverandør-skifte på et virksomhedskritisk it-system, så er forudsætningerne, at leverandøren kan opnå en rettidig sikkerhedsgodkendelse.
"Og forudsætningerne er større, fordi vi ikke bare har observeret, hvad der skete, men også forsøger at lære af det," siger Tony Lindemann Bøgh.
Meget vigtigt it-system
Kritik af DeMars: Sikkerheden var ikke på plads
Kravet om sikkerhedsgodkendelse omkring DeMars er ikke blevet til ved et tilfælde, for Forsvaret har virksomhedskritiske data i systemet, forklarer han.
"Vi har vigtige data i vores system. Og uanset hvilken leverandør, vi valgte, så vidste vi også, at leverandøren skulle forstå hvilke krav, der stilles," siger Tony Lindemann Bøgh.
Han peger på, at der er forskellige grunde til, at Demars er et kritisk system.
En af grundene er, at Forsvaret bruger systemet i økonomiforvaltningen.
Når Forsvarets interne revision kontrollerer Forsvarets regnskabsaflæggelse - økonomien i Forsvaret er på mere end 20 milliarder kroner - så tager de udgangspunkt i data fra DeMars.
It-sikkerhed omfatter blandt andet personalesikkerhed, fysisk sikkerhed og datasikkerhed.
"Og det, der blandt andet skal dokumenteres, er, at uautoriserede medarbejdere, fra IBM eller forsvaret, er forhindret i at få adgang til DeMars," oplyser Tony Lindemann Bøgh.
Det gælder lige fra database til applikation til desktop-niveau med videre.
Den anden dimension af det kritiske ved systemet er, at man næsten ikke kan køre Forsvaret uden systemet.
"Forsvaret er afhængig af, at DeMars virker. Uden DeMars kan vi ikke styre økonomien, personalet, materiellet, med mere, og vi ville være forhindrede i at løse vores operative opgaver," forklarer Tony Lindemann Bøgh.
Bevæbnede vagter og stråling
Blandt andet må serverne end ikke stå i samme rum som andre servere hos leverandøren, og kablerne er skærmet mod stråling, der er særlige koder, alarmer og visse steder sågar bevæbnede vagter, forklarer han.
Alle de ting gør tilsammen, at udbudsmaterialet var så omfattende, som det i sin tid var.
De sikkerhedsmæssige krav var en medvirkende årsag til udbudsmaterialets omfang.
"Og IBM vandt så kontrakten. Og IBM sagde "vi kan efterleve sikkerhedskravene". Og det var sådan set ikke det at efterleve sikkerhedskravene, der var problemet, det var det at levere dokumentationen af, at de havde efterlevet sikkerhedskravene."
"Det tog bare længere tid, end vi havde regnet med," siger Tony Lindemann Bøgh.
"Kompenserende kontroller" indsat
Kritik af DeMars: Sikkerheden var ikke på plads
Computerworld har spurgt Forsvaret, om de kan garantere, at der ikke er sket brud i sikkerheden.
"Det, vi gjorde, så snart vi konstaterede at denne her sikkerhedsgodkendelse ville blive forsinket, var, at vi iværksatte en række aktiviteter, der sikrede, at vi opnåede den nødvendige sikkerhed."
"Vi kalder det kompenserende kontroller," fortæller Tony Lindemann Bøgh.
Eksempelvis omkring personsikkerhed, datasikkerhed og fysisk sikkerhed sagde Forsvaret, at når nu dokumentationen ikke er på plads, så bliver det nødt til at sikre sig på anden vis, forklarer han.
"Og det, vi gjorde, var, at med afsæt i de væsentligste af de krav, vi havde stillet i udbudsmaterialet, var vi simpelthen nødt til at lave nogle midlertidige foranstaltninger," fortæller Tony Lindemann Bøgh.
"Det kan være nogle manuelle kontroller, hvor vi går ud og siger: Ok, hvem har adgang til databaseservere? For her kunne nogle potentielt gøre noget grimt ved systemet."
Efterretningstjenesten med
Derudover var en stribe aktører inde over processen, der blev sat igang.
Forsvarskommandoen, Forsvaret Koncern Informatiktjeneste, Forsvarets Efterretningstjeneste og Forsvarsministeriets Interne Revision var nødt til at spørge sig selv, hvordan man kunne sikre sig i perioden, indtil IBM kunnedokumentere, at sikkerhedsgodkendelsen er på plads.
"Hvad er det, vi helt konkret skal gøre for at sikre os?" lyder det fra Tony Lindemann Bøgh.
"Vi iværksatte stribevis af manuelle kompenserende kontroller. Og det var lidt en streg i regningen, for det var meningen, at nogle af kontrollerne skulle være automatiserede".
"Men fordi vi gjorde alle de her ting, og fordi alle de her forskellige aktører og Forsvarets Efterretningstjeneste var med inde over, så endte vi med et forløb og også her efterfølgende, at vi er trygge ved, at der ikke er sket nogen sikkerhedsbrist på grund af den her forsinkede sikkerhedsgodkendelse," fortæller Tony Lindemann Bøgh.
"Det er et resultat af, at vi gjorde alle de her ting," slutter han.