Tiscali erklærer priskrig på bredbånd

Den nye direktør for Tiscalis danske forretning, Serge Lupas, sænker som sin første handling priserne på bredbånd markant go erklærer priskrig. Tiscali er klar til at tage kampen op mod TDC, som Serge Lupas mener udnytter sin monopolstatus på bredbåndsforbindelser.

Tiscalis nye direktør, Serge Lupas, erklærer dansk priskrig på bredbåndsforbindelser. Hans første handling som dansk direktør er at sætte priserne på bredbånd markant ned.

- Med prissænkningen har vi nu Danmarks laveste priser. Vi sætter eksempelvis prisen på en 512/512 kbit/s forbindelse ned fra 575 kroner til 475 kroner om måneden, siger den nye direktør.

Dermed følger Tiscali i hælene på TDC, der netop har sænket priserne og sat hastigheden op på danske bredbåndskunders forbindelser.

Til kamp mod TDC

- Det er klart, at TDC's prissænkning tvinger os til at reagere. TDC er en mastodont på det danske marked, som vi bliver nødt til at tage kampen op med, siger direktøren.

Med prissænkningen ryger Tiscalis priser på bredbånd lige ned under TDC's på de fleste forbindelser.

Eksempelvis koster en 512/512 kbit/s forbindelse 475 kroner hos Tiscali, mens TDC tager 484 kroner om måneden. TDC er dog fortsat billigst med en 2048/512 kbit/s forbindelse, hvor telegiganten tager 674 kroner, hvorimod Tiscali tager 680 kroner om måneden.

- Besparelserne er måske ikke så store, men det vigtigste er også, at vi har absolut konkurrencedygtige priser, så vi kan få fat i flere bredbåndskunder, siger direktøren, der har en fortid hos en anden bredbåndskonkurrent, Cybercity.

Tiscali: TDC udnytter monopol
Serge Lupas lægger dog ikke skjul på, at det de nye priser ikke giver den store indtjening til Tiscali, der har haft store problemer med at tjene penge på det danske marked. De to sidste regnskabsår har budt på tab på op i mod en halv milliard kroner.

Med den nye prissænkning er Tiscalis indtjening på bredbåndsforbindelserne blevet endnu mindre eller helt elimineret, oplyser direktøren.

- Som det ser ud nu, tjener vi ikke meget på de produkter, vi sælger. Vi har det ofte som en lus mellem to negle, da vi både har TDC som leverandør af rå kobber og konkurrent på bredbåndsforbindelser, siger direktøren.

- Det nærmer sig monopoludnyttelse, når TDC sænker bredbåndspriserne, men fastholder prisen for leje af deres net på uændret niveau. Det presser jo os og resten af markedet hårdt, siger direktøren.

Tiscalis nye direktør er dog alligevel optimist. Han tror på, at et forhøjet serviceniveau i kundeservicen, effektive arbejdsgange og lave priser kan rette op på Tiscalis danske forretning.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere