Artikel top billede

Pastebin har overlevet opgøret med Anonymous

Den omstridte internet-tjeneste har forsøgt at smide Anonymous på porten, men er alligevel stærkere end nogensinde.

Internet-platformen Pastebin har været kendt som et talerør for Anonymous og andre grupperinger. Men tidligere i år lovede Pastebin-ejeren Jeroen Vader, at han ville luge ud i det vildtvoksende indhold på platformen.

Her kan alle uploade indhold anonymt, og det har Anonymous brugt til at sprede "pastes" med data, der er stjålet hos myndigheder og private virksomheder.

Nu ville Jeroen Vader rydde op og sørge for, at det ulovlige indhold bliver fjernet. Det fik Anonymous til at starte sin egen Pastebin-klon, AnonPaste, hvor det skulle være umuligt at spore de personer, der lægger indhold op.

Men det ser ud til, at Pastebin har overlevet dette stormvejr. Ifølge de seneste oplysninger har Pastebin rundet en ny milepæl med 25 millioner aktive "pastes", og det er en ny rekord, skriver BBC.

"Alle disse pastes indeholder tilsammen mere end 1.250 gigabytes data," siger Jeroen Vader.

Det er gået stærkt i det seneste år. Den 27. oktober 2011 ramte man 10 millioner pastes, den 4. juli var der 20 millioner pastes og nu er det altså 25 millioner.

Blokeret i Pakistan og Tyrkiet

Den 28-årige hollandske iværksætter Jeroen Vader købte Pastebin fra den oprindelige ejer i november 2010. I dag er der omkring 17 millioner unikke brugere om måneden, og tjenesten tjener penge på bannerannoncer.

Vader har lovet at ansætte folk, som skal gennemgå de nye posteringer og sørge for, at hacker-materiale bliver fjernet. Både Pakistan og Tyrkiet har blokeret Pastebin, fordi hackere har brugt tjenesten til at sprede materiale fra lokale databaser. Pastebin er også selv udsat for daglige DDoS-angreb.

Anonymous mener, at Pastebin har udleveret ip-adresser til myndigheder og mindst én privat virksomhed og generelt har en "fjendtlig" indstilling over for bevægelsen.

På Pastebin kan anonyme brugere uploade posteringer på op til 0,5 megabyte. Når Anonymous har fået fat i data efter et angreb, har man typisk udsendt en Twitter-besked, der linker til en Pastebin-postering.

Trods truslen om at smide Anonymous på porten er der stadig mange posteringer på Pastebin, som ser ud til at stamme fra aktivisterne. Men Vader siger dog, at man nu reagerer inden for seks timer, hvis man bliver informeret om tvivlsomt indhold på platformen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere