Artikel top billede

Så voldsomt stiger datatrafik i skyen

I de kommende år bliver cloud-trafikken i verdens datacentre seksdoblet, forudsiger ny Cisco-analyse.

Den seneste udgave af Global Cloud Index fra Cisco indeholder væsentlige opjusteringer i forhold til den analyse, som selskabet kom med sidste år. I analysen fra 2011 blev det vurderet, at cloud-trafikken i verdens datacentre ville vokse fra 683 exabytes sidste år til 1,6 zettabytes i 2015. Det er fordoblet til 3,2 zettabytes i den nye analyse, og tallet forventes at ramme 4,3 zettabytes i 2016.

Opjusteringen slår også igennem på den samlede mængde af data, som behandles i datacentrene. Her vurderede 2011-undersøgelsen, at datacentrene i 2015 vil behandle 4,8 zettabytes pr. år, mens den nye udgave af Global Cloud Index opjusterer dette tal til at udgøre 5,2 zettabytes i 2015 og 6,6 zettabytes i 2016.

Det svarer til, at hver person på jorden dagligt streamer ca. 2,5 timers HD-video.

"Data relateret til opbevaringstjenester som Dropbox vil blive 42-doblet. Derudover vil væksten i videostreaming og videomøder medvirke til at booste cloudtrafikken til at udgøre 64 pct. af den samlede mængde data, som verdens datacentre vil håndtere inden udgangen af 2016," siger Henrik Stær, der er teknisk chef i Cisco Danmark.

Den samme analyse forudsiger, at størsteparten af alle applikationer bliver afviklet i skyen i 2016.

"Der bliver tryk på cloud-serverne. I 2016 vil hver cloud-server gennemsnitligt skulle håndtere fire gange så mange data, som servere i traditionelle datacentre," siger Henrik Stær.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere