Artikel top billede

Derfor har du brug for Escape-tasten

Den praktiske funktion er ikke længere så vigtig, men Escape-tasten har stor symbolsk betydning.

Vi lever i en verden, hvor computeren har gjort os alle sammen til slaver foran skærmen og tastaturet. Men heldigvis har vi stadig en nødbremse - en sidste udvej. Det er Escape-tasten, som blev opfundet for mere end 50 år siden og stadig har en fast plads på computer-tastaturet.

Helt ærligt; hvornår har du sidste gang brugt denne tast? Ligesom F-tasterne har Escape mistet en stor del af sin praktiske betydning.

Men den har stadig stor symbolsk værdi, mener Jack Dennerlein fra Harvard School of Public Health, der er ekspert i interaktion mellem mennesker og computere.

"Det er 'Hov du! Lyt til mig!' tasten. Den siger til computeren: 'Stop med det du er i gang med. Jeg har brug for at overtage kontrollen'", siger Jack Dennerlein til New York Times.

Hvis de rumrejsende i den berømte film "2001: A Space Odyssey" havde haft en Escape-tast, kunne de måske have stoppet den løbske computer Hal, inden det gik helt galt.

Escape-tasten blev opfundet i 1960, hvor IBM-programmøren Bob Bemer forsøgte at løse problemet med, at computere fra forskellige producenter ikke kunne snakke det samme sprog. Senere blev Escape en slags "Afbryd" knap, som svarer til at give computeren et virtuelt slag på hovedet.

Men hvorfor valgte Bemer at kalde tasten for "Escape" i stedet for det mere logiske "Interrupt"? Det skyldes måske, at han selv havde et pessimistisk syn på fremtiden. Han begyndte således allerede i 1970'erne at advare mod Y2K-problemet, hvor computeren ikke kunne klare skiftet til det nye årtusinde.

Det blev som bekendt ikke så slemt, som mange havde frygtet - og der blev ikke brug for Escape-tasten i den anledning.

Den gamle tast er måske mere truet end nogensinde i dag. På smartphones og tablet-pc'er skriver man direkte på skærmen, og i denne måned kommer Windows 8, som også er optimeret til touch. Samtidig bliver talegenkendelse stadig bedre, så man helt kan slippe for at taste, og der er nye teknologier som Kinect, der erstatter tastatur og mus.

"Mange af de gamle teknologier lever videre i vores apparater. I mere end 100 år foregik tastearbejdet ved en skrivemaskine. Men computere ser anderledes ud nu - de ligner smartphones. Det bliver interessant at se, om tastaturet vil overleve de næste 10-15 år. Måske vil vi sige 'Kan du huske dengang, hvor vi stadig skrev på et tastatur?'" siger Joseph Kaye, der er seniorforsker hos Yahoo! Research.

Måske kommer vi ikke til at savne tastaturet. Men vi kommer til at savne den lille tast, som signalerer, at det stadig er os og ikke maskinen, der har kontrollen.




IT-JOB
Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Despec Denmark A/S
Distributør af forbrugsstoffer, printere, it-tilbehør, mobility-tilbehør, ergonomiske produkter, kontor-maskiner og -tilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere