Artikel top billede

Nu bliver det sværere at få blokeret videoer hos YouTube

Selv en NASA-video blev blokeret hos YouTube. Nu skal systemet ændres, så det bliver sværere at få spærret videoer.

I den seneste tid har der mange historier om, at harmløse videoer og streams er blevet spærret fordi copyright-indehaverne har været lidt for hurtige på aftrækkeren. "Skyd først, undersøg sagen senere" lyder mottoet tilsyneladende. I august var det en NASA-video med landingen af Mars-fartøjet Curiosity på den røde planet, der blev fjernet fra YouTube. Et amerikansk copyright-system havde slået (falsk) alarm.

Nu lover det Google-ejede YouTube at man vil ændre sit Content ID-system, så det bliver sværere at få blokeret videomateriale. Det skal forhindre, at systemet bliver misbrugt til at spærre lovligt materiale.

YouTube fortæller om ændringerne i sin blog. En af de vigtigste nyheder er, at der nu bliver indført en udvidet ankemulighed. Hvis en indholdsejer hævder, at en video krænker ophavsretten, har den person der har uploadet videoen mulighed for at udfordre denne påstand.

Der er så kun to muligheder for rettigheds-haveren; enten kan man trække sin påstand tilbage eller starte en formel klage under den amerikanske DMCA (Digital Millenium Copyright Act). Det kan blive dyrt, hvis kravet senere bliver afvist af en domstol, og det skal således forhindre at systemet bliver oversvømmet med falske klager.

Desuden vil YouTube forbedre den algoritme, der sammenligner de omkring 10 millioner uploadede reference-filer i Content ID-systemet med videoindhold på platformen. Systemet skulle selv være i stand til at genkende copyright-beskyttet indhold - men der kan ske fejl, som i tilfældet med Mars-videoen.

Nu er det også slut med automatiske blokeringer. I stedet bliver mulige copyright-krænkelser placeret i en kø, der skal så gennemgås manuelt af den pågældende rettigheds-haver.

Samtidig understreger YouTube, at man er klar til at gribe ind og lukke for adgang til Content ID, hvis en indholdsejer forsøger at misbruge systemet ved at blokere et stort antal lovlige videoer.

Ifølge Ars Technica har YouTube stadig et "three strikes" system, hvor en brugerkonto og alle tilhørende videoer bliver slettet hvis der er modtaget tre såkaldte "takedown notices" under DMCA.

Der er mange eksempler på, at systemet ikke er perfekt. En video med præsident Barack Obama blev fjernet, fordi han sang et par ord fra Al Green's "Let's Stay Together".

Det gik også galt, da YouTube sendte live fra Demokraternes nationalkongres i september. Her blev en live-stream med præsidentfrues tale afbrudt af det automatiske copyright-politi.

Et par dage inden gik det galt under en prisoverrækkelse for science-fiction forfattere, Hugo Awards, hvor transmissionen blev afbrudt på Ustream.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere