Artikel top billede

Californien tillader robotbiler

I Californien bliver det nu tilladt at slippe rattet og lade bilen køre selv.

I denne uge kunne guvernør Jerry Brown underskrive en ny lov i Google's hovedkvarter i Mountain View i Californien, som baner vejen for selvkørende robotbiler i den amerikanske forbundsstat. Det skriver Wired. Dermed er Californien den tredje stat i USA, som tillader robotbiler. Den første var Nevada, hvor Google fik licens til sine robotbiler tidligere i år, og Florida har også givet grønt lys til, at robotbiler kan køre i den normale trafik.

Under de nye regler er det tilladt at lade bilen køre selv, men der skal sidde en person bag rattet, som kan gribe ind hvis det bliver nødvendigt. Så ideen om, at man kan lade bilen selv finde en parkeringsplads, og tilkalde den når det bliver nødvendigt, holder ikke helt. Nevada har indført en en rød nummerplade med uendeligheds-symbol (et liggende ottetal), der skal anbringes på robotbilerne.

I Californien skal de lokale trafik-myndigheder nu udarbejde de nødvendige regler, og dette arbejde skal først være afsluttet den 1. januar 2015.

Google er langt fremme med udviklingen af robotbiler, og firmaets flåde har allerede kørt næsten en halv million kilometer uden ulykker. En af Googles ingeniører har brugt en robotbil til at køre frem og tilbage mellem sit hjem i Berkeley og firmaets hovedkvarter i Mountain View. Det har indtil nu krævet en særtilladelse for hver bil. Men nu kommer der altså en generel tilladelse for alle robotbiler, hvis de opfylder bestemte krav.

Både BMW, Volvo, Ford og andre bilproducenter arbejder på systemer, som selv kan køre bilen, men de fungerer typisk kun ved lave hastigheder.

Den store udfordring bliver at overbevise bilisterne om, at det er sikkert at slippe rattet.

"Enhver, som sætter sig bag rattet i en autonom bil, vil være en smule nervøs. Men det går over," sagde guvernøren i forbindelse med underskrivelsen af de nye lov.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere