Artikel top billede

Yammer-chef: Silicon Valley er ved at dø

Silicon Valley er berømt som et mekka for iværksættere, men det er måske slut nu.

For en måned siden blev det sociale netværk Yammer, et slags internt Facebook til virksomheder, solgt til Microsoft for omkring syv milliarder kroner. Dén handel har gjort firmaets chef, David Sacks, til en meget rig mand, men alligevel kritiserer han nu Silicon Valley i et indlæg på Facebook. Det har udløst en skarp debat, hvor Marc Andreessen - medstifter af Netscape og Andreessen Horowitz - har meldt sig til orde.

"Jeg tror, at Silicon Valley, som vi kender det, kan være historie. For at skabe et succesfuldt nyt firma skal du finde en ide som 1) ikke allerede er blevet opdaget af et af de store internet-selskaber, som kører bedre end nogensinde før, 2) kan lanceres og afprøves for mindre end fem millioner dollar, som er den typiske start-investering og 3) kan beskyttes mod det massive angreb fra disse store selskaber, når de har opdaget hvad du er i gang med. Hvor mange af den slags ideer er der tilbage?" skriver David Sacks i sit indlæg.

Han har selv investeret i andre nystartede firmaer som Uber og Cherry, men han mener altså, at det bliver sværere for de små start-ups at konkurrere med giganterne som Google og Facebook. En større del af innovationen vil fremover komme fra de store spillere med masser af ressourcer, mener han.

Marc Andreessen, som er en af de mest aktive investorer i Silicon Valley, er lodret uenig. Han mener tværtimod, at store virksomheder har svært ved at skabe den innovation og udvikle nye ideer, som typisk kommer fra små nystartede firmaer. Andreessen sidder dog også selv i bestyrelsen hos giganter som HP og eBay.

"Der er kun få kompetente giganter. Samtidig mister de konstant deres dygtigste medarbejdere, som forsvinder til start-ups, og det begrænser også deres evne til at fortsætte med at levere innovation. Efterhånden som de bliver mere magtfulde, vælger de i stigende grad at prioritere stabilitet frem for forandring," skriver Marc Andreessen i den lange debat-tråd, hvor flere andre kendte investorer også blander sig i diskussionen om Silicon Valleys fremtid.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere