Artikel top billede

Nervekrigen om Wikileaks-stifteren fortsætter

Vil briterne storme ambassaden i London? Julian Assange har fået politisk asyl i Ecuador, men hans fremtid er stadig meget usikker.

Sagen om Julian Assange har udviklet sig til en diplomatisk krise mellem Ecuador og Storbritannien. Det sydamerikanske lands regering har besluttet at give politisk asyl til australieren, som nu også har fået statsborgerskab i Ecuador og status som ansat på ambassaden i London, hvor han har opholdt sig siden den 19. juni.

Det skulle give ham diplomatisk immunitet, men den britiske regering har allerede signaleret, at man under ingen omstændigheder vil tillade en udrejse.

Den lille ambassade tæt ved Harrods i London er blevet centrum for en enorm mediebevågenhed, og politiet har taget opstilling foran bygningen. Flere demonstranter er blevet anholdt og ført væk.

Men det virkelige drama udspiller sig i regeringskvarteret Westminster to kilometer længere mod øst og i Ecuadors hovedstad, Quito. I et dokument, som avisen The Guardian har fået fat i, truer den engelske regering med at storme ambassaden.

"Vi er ikke en britisk koloni," lyder svaret fra Ecuadors udenrigsminister, Ricardo Patinó, og en talsmand for regeringen udtrykker chok over de britiske trusler mod ambassaden.

Juristerne i London henviser til en stort set ukendt lov fra 1987, som blev vedtaget efter nedskydningen af en politibetjent foran den libyske ambassade. Betjenten blev dræbt af skud under en demonstration foran ambassaden i 1984, og herefter fik politiet muligheden for at trænge ind på ambassader, hvis den nationale sikkerhed er truet.

Den britiske udenrigsminister, William Hague, har dog allerede garanteret, at man ikke vil storme ambassaden, men englænderne vil heller ikke tillade, at Assange rejser ud af landet.

Dermed ser det ud til, at situationen er låst fast, og Wikileaks-stifteren skal blive i det lille værelse på ambassaden, hvor han nu har boet i to måneder.

Wikileaks har annonceret på Twitter, at Assange vil tale foran ambassaden kl. 14 på søndag. Men politiet står klar til at anholde ham, hvis han sætter benene på britisk jord.

William Hague slår fast, at Storbritannien ikke accepterer det diplomatiske asyl.

"Det er alt andet end normal praksis: Storbritannien har ikke underskrevet nogen aftale, der forpligter os til at acceptere udstedelsen af et diplomatisk asyl på en udenlandsk ambassade i vores land," siger han.

Sverige, som forsøger at få udleveret Assange for at afhøre ham i sagen om seksuelle krænkelser, har også reageret ved at indkalde Ecuadors ambassadør til en samtale. En talsmand for det svenske udenrigsministerium betegner Ecuadors fremgangsmåde som uacceptabel.

Sveriges udenrigsminister, Carl Bildt, skriver på Twitter, at man har informeret Ecuador om de svenske love, som forbyder udlevering til et land med dødsstraf.

I Quito har der været demonstrationer foran den britiske ambassade, og politiet har nu afspærret området. Samtidig er der også protester foran Ecuadors ambassade i London, og politiet har installeret infrarøde kameraer, der skal afsløre, hvis man forsøger at smugle Assange ud som diplomat-pakke til Ecuador.

Hele udtalelsen fra Ecuadors regering om det politiske asyl kan læses her.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere