Artikel top billede

Her er verdens billigste NFC-chip

Forskere i Korea har udviklet meget små NFC-chips, som kun koster få øre.

I løbet af de sidste år er de såkaldte QR-koder (Quick Response) begyndt at dukke op på plakater, visitkort, brochurer og mange andre genstande. Det er special-designede stregkoder, som mobiltelefoner kan genkende og omsætte til webadresser. Nu har forskere i Sydkorea udviklet en ny teknologi, som skal erstatte QR-koderne. Det melder BBC.

Den såkaldte "rectenne" er en kombination af en meget lille antenne og en ensretter (der bruges til at omsætte vekselstrøm til jævnstrøm). Denne antenne reagerer på radiobølger fra telefonen og overfører data til den mobile enhed. De små antenner bruger NFC (Near Field Communication) teknologi, som allerede er indbygget i mange telefoner.

Men det interessante er, at "rectennen" ikke indeholder sin egen energikilde. Den henter strøm trådløst fra telefonens radiobølger og konverterer samtidig AC (vekselstrøm) til DC (jævnstrøm). Det skulle være muligt at overføre omkring 0,3 watt.

De små chips bliver beskrevet i denne måneds udgave af fagbladet Nanotechnology fra Institute of Physics.

Det helt afgørende element er prisen - det koster mindre end 10 øre at printe den lille "rectenne" med elektronisk blæk på et objekt. Det er så billigt, at man kunne anbringe dem på alle slags produkter.

Forskere fra Sunchon National University og Paru Printed Electronics Research Institute har brugt fire år på at udvikle print-antennen.

"Det fantastiske ved denne teknik er at vi også kan printe de digitale informationer på selve rectennen, så du har alt, hvad du har brug for til trådløs kommunikation, på ét sted," siger forskeren Gyoujin Cho.

Han mener, at den billige chip kan være med til at skabe det endelige gennembrud for NFC-teknologien.

Et andet alternativ til QR-koder er "augmented reality" applikationer som Aurasma, som automatisk genkender genstandens form og sender brugeren videre til den rigtige webside. I praksis kan man sige, at hele genstanden kommer til at fungere som en QR-kode.

Men indtil videre er der stadig vækst i de firkantede stregkoder. Ifølge Greenwich Consulting er brugen af QR-koder steget med 40 pct. på et år i USA.




IT-JOB

Mobilplan ApS

Content Creator

SporingsGruppen ApS

App-udvikler

Udviklings- og Forenklingsstyrelsen

Seniorudviklere med lyst til faglige udfordringer
Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere