Artikel top billede

Mobile apps skal gøre elbilen sjovere

En ny hjemmeside inviterer til debat om de mest kreative app-ideer til elbiler.

Hvordan kan man gøre elbilen sjovere, smartere eller mere tryg? Det var opgaven i en dansk konkurrence, hvor vinderne blev udpeget i december 2011.

Et nyt websted samler nu de 15 bedste af de mere end 40 ideer, der blev resultatet af konkurrencen 'Apps og elbiler,' hvor opgaven var at udforske nogle af de digitale muligheder med smartphones og elbiler. Her kan man give sin egen mening til kende om de 15 ideer til bil-apps og læse mere om koncepterne bag.

Det er etrans, et design- og forskningsprojekt på Designskolen Kolding, der står bag konkurrencen, og målet er at gøre elbilen mere attraktiv.

Vinderne af sidste års konkurrence var The Plug or the Pump, PowerFlower og Elintelligence. The Plug or the Pump viser en overskuelig grafik, der hjælper med at se besparelserne i energi, penge og CO2, mens man kører sin bil. PowerFlower beskrives som en digital schweizerkniv, der tilbyder en lille håndfuld attraktive muligheder til de mange bilister, der ikke er teknisk interesserede.

Eltelligence følger med, når du kører, og lærer dig at kende. På den baggrund vil app'en selv foreslå nye ruter samt give trafikinfo og minde dig om at tanke, uden at du selv skal gøre noget.

Men der er også mange andre koncepter til apps, som er beskrevet på hjemmesiden.

En af ideerne er PowerDriver, der simulerer, at du kører i en elbil og fortæller dig, hvor meget strøm du bruger og har tilbage - og hvor lang tid det tager at lade elbilen op. Du skal blot tage din smartphone med på køreturen i din sædvanlige bil, og PowerDriver starter helt af sig selv med at registrere din kørsel, når du kører over 25 km/t.

Et andet koncept er Carbalance, der hjælper ejeren af en elbil med at få et overblik over de betydninger, bilen har for privatøkonomien og for klimaet. Når bilen er til opladning, registrerer applikationen, i hvilket omfang strømmen i elnettet kommer fra vedvarende energikilder. Når brugeren er ude at køre, holder applikationen øje med strømforbruget, hvor langt der køres og hvor klimavenlig kørestilen er.

I den mere underholdende ende er der et spil som Electric Brats, hvor man får point for en miljøvenlig kørestil.

Der er kun tale om koncepter og ikke færdige apps, og de skal primært fungere som inspiration til elbil- og energibranchen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere