Telenor: Kvart milliard til dansk IT-eventyr

Den norske telekoncern Telenor har tabt næsten en kvart milliard kroner på sit danske IT-driftsselskab. Samtidig med, at Telenor køber Sonofon, lægger nordmændene 17 millioner kroner i den danske IT-kasse, så alle kreditorerne kan få deres penge.

Det norske teleselskab Telenor tilfører selskabet bag sit lukkede IT-driftscenter i Danmark 17 millioner kroner, så der bliver penge til at betale alle regningerne i virksomheden.

Med den seneste udskrivning har Telenor skudt 244 millioner kroner i det danske IT-eventyr siden etableringen i 1991.

Telenor lukkede IT-driftscenteret i begyndelsen af året, da selskabet endelig opgav at tjene penge på de danske kunder.

De blev overtaget af KMD, mens et call center med 120 ansatte blev overført til søsterselskabet Telenor Teleservice.

Afviser Sonofon-link

Ifølge Computerworld Onlines oplysninger skal pengeposen med 17 millioner kroner sikre, at alle kreditorerne får deres penge, så Telenors navn ikke bliver belastet. Det skulle sikre, at Telenors navn og rygte ikke lider skade i Danmark, nu da nordmændene overtager resten af aktierne i Sonofon for tre milliarder kroner.

Den sammenhæng afviser Telenor Business Solutions administrerende direktør Erik Øimoen dog.

- De penge, vi har tilført, skal simpelthen gå til at betale de sidste regninger for husleje og strøm, siger han.

Telenor har også tabt millioner på det engelske marked, hvor det britiske IT-driftscenter, Telenor Business Solutions, blev solgt i juli.

Dengang oplyste Telenor, at lukningen i England skyldtes, at selskabet ønskede at lægge strategien om og samle sine aktiviteter i de nordiske lande. Endvidere oplyste teleselskabet, at det fremover primært ville satse på mobilområdet.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere