Artikel top billede

Nu er det slut med Flash på Android

Der er ingen Flash-understøttelse i Android 4.1 og Flash forsvinder fra Google Play i midten af august.

Sidste år kom meldingen om, at Adobe opgiver at få sin Flash Player ud på nye smartphones og tavlecomputere. Det blev tolket som en bekræftelse af Steve Jobs' gamle påstand om, at Flash ikke hører hjemme på mobile enheder. Nu har Adobe gjort alvor af sin beslutning. Det nye Android 4.1 (Jelly Bean) bliver ikke certificeret til Flash. Det er måske stadig muligt at køre Flash under den næste Android-version, men Adobe vil ikke garantere at det fungerer.

Den officielle anbefaling fra Adobe er, at man bør fjerne Flash Player hvis man opgraderer sin mobile enhed til Android 4.1.

Samtidig er det slut med nye installationer af Flash fra Google Play Store fra den 15. august. Efter denne dato er der kun adgang til sikkerheds-opdateringer og andre helt nødvendige patches.

Flash Player ligger på stort set alle pc'er men har haft svært ved at slå igennem på mobilmarkedet. Apple har nægtet at bruge Flash på sine iOS-enheder. Dermed har Flash-understøttelsen været et af argumenterne for at bruge Android - et argument, der nu forsvinder.

Adobe har længe holdt fast i sin Flash-platform, også på mobile enheder, men erkender nu at fremtiden hedder HTML5 og webapplikationer.

Nekrolog for Flash

En talsmand for Adobe bekræftede sidste år overfor Gigaom at man også opgiver sit forsøg på at få Flash ud i browsere på fjernsyn, settop-bokse og lignende enheder.

Adobe har ellers forsøgt at skabe en fælles platform for Flash-applikationer med sit Open Screen Project, hvor udviklerne kan nøjes med at skabe én applikation, som så kan køre i forskellige browsere, mobile enheder og fjernsyn.

For mere end to år siden indgik Adobe en række partnerskaber med chip-leverandører som Intel og NXP om at indbygge Flash-afspilleren i deres produkter. Men de eneste tv-bokse og fjernsyn med Flash Player har været de få modeller fra Logitech og Sony baseret på Google TV platformen, og den kan næppe betegnes som en succes.
    
Adobe taler om at skabe en "smidig overgang til HTML5" og det bliver tolket som en erkendelse af, at Flash har en begrænset fremtid. For udviklerne betyder det at de stadig kan skabe applikationer med de samme Adobe-værktøjer - men det færdige output bliver HTML5, ikke Flash.

Det fik sidste år ZDNet til at skrive en slags nekrolog med overskriften "Flash er død. Længe leve HTML5".




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere