Artikel top billede

Derfor er der ingen startknap i Windows 8

Microsoft har fjernet Start-knappen i det næste Windows. Her er forklaringen.

En af de meget synlige ændringer i Windows 8 er, at Start-knappen er forsvundet efter 15 år. Den lille knap i nederste venstre hjørne af skærmen blev introduceret sammen med den tilhørende menu i Windows 95, og den har overlevet i alle Windows-versioner lige siden. Men nu er det altså slut.

I et interview med PC Pro fortæller Microsoft, hvorfor man har taget den kontroversielle beslutning om at fjerne Start-knappen. Den blev ganske enkelt ikke brugt længere.

"Vi har set det i Windows 7. Folk er helt vilde med at pinne applikationer på proceslinjen. Samtidig har vi set et dramatisk fald i anvendelsen af Start-menuen, og derfor stod vi overfor et valg. Vi sagde 'ok, Start-menuen bliver ikke brugt, hvad kan vi gøre ved det? Hvad kan vi gøre for at give Start-menuen et nyt liv, en ny identitet, ny energi?" siger Microsofts projektleder Chaitanya Sareen.

Microsoft samler løbende data om anvendelsen af Windows gennem sit Customer Experience Improvement Program.

Sareen mener at mange brugere benytter tastatur-genveje til at starte applikationer og altså ikke længere tager vejen forbi Start-menuen.

"Så jeg er en desktop-bruger, og jeg pinner browseren, Explorer, eller andre applikationer. Jeg bruger ikke Start-menuen så meget. Hvis du åbner startskærmen, har du et helt nyt sæt af muligheder, eller du kan blive på desktoppen, og den er stadig hurtig. Du kan ikke slå proceslinjen," siger Sareen.

Det nye Windows 8 kommer med en mobil-inspireret Metro-brugerflade, men indeholder også en klassisk desktop-modus - dog altså uden start-knap. Sareen afviser påstanden om, at Metro er mere egnet til touchscreen-enheder end til klassiske computere.

Han hævder at Metro-brugerfladen "fungerer rigtig godt med mus og tastatur" og fremhæver at man kan finde applikationer blot ved at taste det første bogstav på startskærmen. Men på TechEd-konferencen i Amsterdam i sidste uge havde selv Microsofts egne folk problemer med at betjene Metro med trackpad'en på bærbare computere.

Microsoft undskylder det med, at de nødvendige drivere stadig mangler at blive optimeret.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere