Rapport: Danske virksomheder bagud på IT

USA har den højeste grad af netværksparathed i verden og har nu overhalet Finland på en liste over 102 lande. Danmark er nummer fem på listen, men borgerne får højere karakterer end virksomhederne.

USA får størst økonomisk gevinst af sin brug af teknologi, skarpt forfulgt af Singapore.

Finland, Sverige og Danmark følger på de tre næste pladser blandt de 102 lande, hvis såkaldt "netværks-parathed" er blevet målt af den uafhængige organisation World Economic Forum i samarbejde med Verdensbanken.

I sin tredje årlige rapport, som er blevet offentliggjort under det igangværende FN-topmøde om internet i Geneve, sætter organisationen fokus på landenes evne til at bruge teknologi til at øge den økonomiske udvikling.

Konklusionen er, at USA nu for første gang har den højeste grad af netværksparathed og samtidig har bibeholdt sin position som det mest innovative land på listen.

Singapore er til gengæld spurtet op af listen fra en ottendeplads for kun to år siden.

Om Danmark konkluderer rapporten, at vi som individer har den tredje højeste netværksparathed i verden, men virksomhederne og det offentlig får hver især kun en syvendeplads.

Vi er samtidig det land i verden, hvor voksne har den højeste læseevne og får mest træning på jobbet, vi har den højeste pressefrihed og den laveste ventetid på at få installeret telefonlinjer.

Skatteåg og ågerpriser

Til gengæld ligger vi i den tungere ende, når det gælder skattesystemets effektivitet og prisen for internetopkobling. Sidstnævnte konklusion strider dog helt imod en lignende undersøgelse fra FN, offentliggjort for et par uger siden, der konkluderede at netopkoblinger kun var billigere i fire andre lande.

I år har rapporten udvidet sit fokus ved også at se på 20 udviklingslande, størstedelen afrikanske lande syd for Sahara-ørkenen, og her konkluderer rapporten, at netværksparathed kan være et vigtigt våben i krigen mod fattigdom.

- Brugen af informationsteknologi (ITK) forbliver en af de stærkeste motorer bag økonomisk vækst. ITK er også fortsat det største håb for udviklingslandenes evne til at accelerere deres udviklingsprocesser, siger professor Klaus Schwab, grundlægger af World Economic Forum.

Her ligger World Economic Forums konklusioner helt på linje med standpunkterne i det dansk Udenrigsministerium, som også deltager i FN-topmødet om teknologi i Geneve og har meldt ud, at IKT skal være en vigtig del af fattigdomsbekæmpelsen på verdensplan.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere