Artikel top billede

F-Secure: Spioner kan have infiltreret Microsoft

F-Secure mener, at de amerikanske myndigheder muligvis har plantet en muldvarp hos Microsoft, der har hjulpet med at sprede Flame-trojaneren.

Der kommer stadig flere afsløringer om den såkaldte super-virus Flame. Forleden kunne Kaspersky Lab fremlægge det, som selskabet kalder beviser for, at der er en forbindelse med Stuxnet og Flame. Ifølge en ny bog er Stuxnet udviklet af USA og Israel for at angribe Iran, og det samme må dermed gælde for Flame. Det passer med, at de fleste inficeringer er fundet i netop Iran.

Nu er det F-Secure, der har meldt sig til orde. Her henviser man til, at Flame har brugt fortrolige Microsoft-certifikater og Windows Update-funktionen til at sprede sig.

Det kunne tyde på, at de amerikanske myndigheder har fået hjælp af en eller flere personer hos softwaregiganten. Miko Hypponen fra F-Secure mener, at de amerikanske spiontjenester kan have plantet en muldvarp hos Microsoft.

"Det får dig til at tænke, at dette indbrud i Microsofts opdaterings-system er gennemført af amerikanere og sandsynligvis en amerikansk myndighed som NSA. Microsoft må være rasende over, at deres mest kritiske system, som bliver brugt af 900 millioner kunder, blev knækket af amerikanske landsmænd," siger Mikko Hypponen til PC Pro.

Microsoft-certifikaterne er brugt som en slags fripas, der har givet Flame ubegrænset adgang til systemerne, fordi Microsoft bliver anset som en troværdig virksomhed. Spørgsmålet er, hvordan angriberne har fået i certifikaterne.

"De har ikke hacket Microsoft, ingen er brudt ind hos dem, men ved at ændre certifikatet og modificere det med en ukendt hash-kollisions-teknologi, og ved at bruge regnekraften fra en supercomputer, har de været i stand til at signere ethvert program, som om det kom fra Microsoft. Hvis du kombinerer det med den mekanisme, de har haft til at spoofe MS Update server, har du fat i kronjuvelerne," siger Hypponen.

Han mener ikke, at Microsoft har været involveret eller vidst besked om Flame - den potentielle skade for firmaets omdømme er alt for stor.

"Jeg tror ikke på, at Microsoft har været med i det eller har hjulpet den amerikanske regering, og det skyldes, at det stiller dem i et meget dårligt lys. Jeg har meget svært ved at tro, at Microsofts topledelse ville godkende det," siger han.

Men sikkerheds-eksperten har en anden forklaring på, hvad der kan være sket.

"Det er muligt at der er en aktiv operation styret af en amerikansk efterretnings-tjeneste og så ville det give god mening for dem at plante muldvarper hos Microsoft for at hjælpe, ligesom man ville gøre i enhver anden undercover-operation. Det er ikke sikkert, men man kan sagtens forestille sig at de ville gøre det," slutter han.

Microsoft har ikke selv ønsket at kommentere meldingen over for PC Pro.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere