Artikel top billede

Linus Torvalds raser mod Nvidia

"Nvidia, fuck you!" lyder budskabet fra Linux-legenden Linus Torvalds.

Den berømte Linux-opfinder Linus Torvalds er bestemt ikke glad for Nvidia. Beviset kan nu ses i en Youtube-video, hvor Torvalds udbryder "Nvidia, fuck you!" og strækker fingeren mod kameraet. Det voldsomme udbrud kom under et foredrag på Aalto Center for Entrepreneurship i finske Otaniemi den 14. juni.

Her svarer Torvalds på spørgsmål fra publikum og en af deltagerne beklager sig over, at hun har problemer med at bruge Linux på en bærbar med Nvidias Optimus-chip.

Det får Linux-guruen til at fare op i det røde felt.

"Nvidia er en af de største problemzoner vi har i hardware-branchen. Og det er meget trist, for Nvidia forsøger at sælge masser af chips til Android-markedet. Nvidia er det værste firma vi nogensinde har haft med at gøre," siger Torvalds.

Så kommer det voldsomme udbrud med fuck-fingeren, der kan ses 49 minutter inde i videoen, og han fortsætter:

"Jeg mener at det er rigtigt trist når du sælger hardware og bruger Linux og du er så besværlig".

Han tilføjer dog til sidst, at andre hardware-firmaer heller ikke er perfekte.

Nu er Nvidia selvfølgelig ikke forpligtet til at understøtte Linux. Men Nvidia gik med i Linux Foundation i marts og det skulle forbedre samarbejdet med open source-fællesskabet.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere