Artikel top billede

Windows 8 Release Preview er klar

Den sidste preview-version af Microsofts næste operativsystem kan nu hentes på nettet.

Nu har Microsoft frigivet den såkaldte Release Preview af Windows 8, som indeholder en del ændringer i forhold til den sidste Consumer Preview fra februar. Det er samtidig den sidste forhåndsversion af Microsofts næste Windows-generation, der ventes på markedet til efteråret.

Mod et mindre beløb kan alle de kunder, der køber en computer med Windows 7 i de kommende måneder, få en opgradering til Windows 8. Den europæiske pris kendes endnu ikke, men i USA kommer det til at koste 14 dollar.

Der er flere hundrede nye funktioner i Release Preview, en ny Internet Explorer 10 og nye apps, der kobler Windows 8 sammen med Hotmail, Skydrive, Messenger og andre Microsoft-tjenester.

Internet Explorer 10 har nu fået en optimeret version af Adobes Flash Player, der også skulle være egnet til mobile enheder, der er bedre understøttelse for systemer med flere skærme og en række nye sikkerhedsfunktioner.

Microsoft kalder ikke den nye testversion for Release Candidate og det er nok ikke helt tilfældigt. En Release Candidate er normalt identisk med det færdige produkt, men Preview-betegnelsen signalerer at der stadig kan komme ændringer.

Når Release Preview er installeret sender det løbende data tilbage til Microsoft om nedbrud, fejl og driver-installationer, og Microsoft fortæller at man også vil sende løbende opdateringer til preview-versionen for at teste update-funktionen.

Startknappen er forsvundet

Consumer Preview kom i februar og var den første betaversion af Windows 8 til almindelige brugere.

Sidste efterår kom en ufærdig Developer Preview til udviklere, men Microsoft fortæller at der er sket mere end 100.000 ændringer i operativsystemet siden denne version.

Windows 8 har fået en mobil-inspireret Metro-brugerflade og er optimeret til touch-teknologi. En stor del af brugerfladen er hentet direkte fra Windows Phone 7. Startknappen er forsvundet og der er en ny Windows Store, hvor man både finder gratis programmer og betalings-software.

I testversionen er der også adgang til Windows Store, hvor man allerede kan hente en række programmer. Alle applikationerne er gratis i betaperioden.

Windows 8 Release Preview kan downloades på denne side. Hele pakken fylder mellem 2,5 og 3,3 GB.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Itm8 | IT Relation A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere