A-Team-direktør: Toldskat har slagtet os

Toldskat er løbet fra en afdragsordning indgået mellem A-Team og Toldskats egen jurist ved at begære selskabet konkurs, mener A-Teams direktør. Kursusvirksomheden fortsætter som hidtil, mens Toldskat må gå i konkursboet efter sit tilgodehavende.

A-Team blev tvunget til at parkere sin skattegæld i et afviklingsselskab for at kunne realisere sine udviklingsplaner med en ny stor investering på fem til ti millioner kroner.

Det forklarer administrerende direktør i A-Team, Carsten Kaae, om konkursen i selskabet A-Team 2002 Aps, som nu hedder "afviklingsselskabet af 16. november 2003".

- Der er kun en kreditor, der får noget i klemme, og det er den, der slagtede os - nemlig Toldskat, siger Carsten Kaae.

Krævede tilgodehavende

Det sker ifølge direktøren ene og alene, fordi Toldskat besluttede sig for at gå i mod en aftale som Toldskats jurist samt Kammeradvokaten havde godkendt.

Ifølge aftalen skulle A-Team kunne afdrage en skattegæld på 3,5 millioner kroner fra sidste års konkurs over 36 måneder.

Men det blev ændret, da investorer erklærede sig villige til at gå ind med penge til nye aktiviteter i kursusvirksomheden.

Toldskat forlangte derfor en væsentlig del af tilgodehavendet udbetalt med det samme - et forlangende som Carsten Kaae og de nye investorer ikke kunne acceptere.

- Jeg har belånt mit hus med over 100 procent, og de penge gik direkte i lommen på Toldskat i stedet for, at jeg bare lukkede ned og investerede de penge i et nyt selskab, siger Carsten Kaae, som hævder at have betalt over halvdelen af sin gæld til Toldskat inden konkursbegæringen, og derfor finder taktikken urimelig.

Investorer parat

Carsten Kaae dannede derfor "Afviklingsselskabet af 16. november" for at kunne gå videre med investeringen, der skal tilføre mellem fem og ti millioner kroner til A-Team Holding og det beslægtede selskab Edutorium, der beskæftiger sig med e-læring.

Der er tre interesserede investorer til den satsning, forklarer han.

Han understreger, at kursusvirksomheden i løbet af kort tid vil tage kursister ind til sine Microsoft-kurser, og at adressen er den samme som hidtil.

- Vi forsætter kommer til at fortsætte uændret. A-Team Holding har etableret et nyt aktieselskab, og i det selskab investerer vores investorer, siger Carsten Kaae.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere