Maconomy indgår storaftale i Asien

Maconomy forventer øget licens-salg på 12 millioner kroner de næste to år i forbindelse med en stor asiatisk distributionsaftale. Meddelelsen fik aktien til at stige pænt i dag.

IT-selskabet Maconomy har landet en distributionsaftale med Enterprise Solutions Group (ESG), som er den største forhandler af Microsoft Business Solutions-produkter i Asien og Australien.

Ifølge den fem-årige aftale skal ESG afsætte Maconomy-produkter i ti asiatiske lande samt i Storbritannien og Tyskland. ESG står samtidig for sprog-oversættelser til de nye markeder.

Maconomy forventer øgede licensindtægter på 12 millioner kroner inden for de næste to år i direkte forbindelse med den ny aftale, og at vækstraten i indtjeningen derefter vil være omkring 30 procent.

- Jeg er meget glad for vores aftale med ESG. Opbygningen af en stærk indirekte salgskanal er en central del af vores vækststrategi for at øge salget af softwarelicenser, siger administrerende direktør i Maconomy, Bent Larsen.

Maconomy har desuden allerede en aftale med forhandleren CalendarOne på det asiatiske og australske marked.

Afsmitning på aktien

Fondsbørsmeddelelsen om den nye asiatiske ordre fik Maconomys aktier til at stige med 11 procent stige i dag, og nåede dermed op på sit højeste niveau siden august sidste år.

Ordren er endnu et lyspunkt kort tid efter, at selskabet kunne offentliggøre sit første overskud i et par år, som endte på to millioner kroner i tredje kvartal af 2003.

Det er netop software-licenssalget, der endelig løfter Maconomy. Salget fordobledes mellem 2002 og 2003, og væksten er sket uden for det skandinaviske marked.

Maconomy forventer et samlet overskud for året på fem millioner kroner, og de tre millioner skal dermed hentes i indeværende kvartal.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere