Artikel top billede

IT Factory: På jagt efter de skjulte millioner

Computerviews: Kurator er snublende tæt på en aftale, der via Bagger-makker Mikael Ljungman skal føre ham frem til de skjulte IT Factory-millioner. Er der nu også noget om snakken?

Svensker tæt på at udlevere hidtil skjult IT Factory-formue.

ComputerViews: "Sagen indeholder så mange personer og detaljer, at vi formodentlig aldrig vil få alle spørgsmål besvaret."

Sådan lød en sætning i forordet til min egen bog "Fupfabrikken" om IT Factory og Stein Bagger, der udkom i begyndelsen af 2009.

Siden er mange svar trods alt blevet besvaret, men nogle af de helt afgørende brikker lever fortsat i spekulationernes verden.

For hvad lavede Stein Bagger reelt i USA, da han kørte tværs over det store land? Hvem slog investor Allan Vestergaard ned en morgen i Farum med en hammer? Og hvem var den falske Erik Ove

Brik nærmer sig sin plads

Nu lader det imidlertid til, at en af de lidt større brikker måske rykker nærmere sin plads.

For kurator Boris Frederiksen har netop meddelt, at han kun mangler en underskrift fra Mikael Ljungman på en aftale, hvor Stein Baggers svenske makker skal vise, hvor de skjulte 200 millioner kroner fra svindlen befinder sig.

Penge, der blev kanaliseret ud i verden via forskellige selskaber i forskellige lande.

Dermed kan det vise sig, at Boris Frederiksen faktisk selv må revidere sin noget pessimistiske vurdering af sandsynligheden for at få fat i pengene.

For tilbage i 2009, da jeg skrev bogen, havde kurator så godt som ingen forhåbninger om at få fat i pengene.

Situationen ser unægteligt noget anderledes ud i dag - her tre år efter.

Advarsel: Serieløgnere
Men hvis der er noget, IT Factory-sagen har vist i en sand overflod af eksempler, så er det desværre også, at flere af de implicerede hovedpersoner, herunder Stein Bagger og manden i centrum lige nu, Mikael Ljungman, ganske enkelt ikke er til at stole på over en dørtærskel.

De har begge sort bælte i løgn og bedrag.

Derfor må vi nu også vente og se om svenskeren overhovedet vil føre kurator frem til pengene - alle pengene.

Eller om der er tale om en ny omgang manipulation og forsøg på at trække systemet rundt ved næsen.

Kun tiden - og boets bankkonto - vil vise, om dette hul i den store erhvervsskandale kan lukkes.

Svensker tæt på at udlevere hidtil skjult IT Factory-formue.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere


Vejen til skyen

Få indsigt i, hvordan overgangen til en samlet cloud-platform har styrket virksomhedens agilitet, fjernet datasiloer og leveret realtidsdata for bedre beslutningstagning.

04. december 2024 | Læs mere