Dansk direktør forlader Watermark

Watermark, det tidligere Lindhard, har mistet sin danske direktør, som har fået job i virksomheden HOB Business Solutions. Konsulentchefen bliver Watermarks daglige leder.

Hans Peter Bech holdt kun et år på direktørposten i Watermark, det tidligere Lindhard, inden han igen var på vej mod til nye udfordringer.

Han kom til Watermark i september sidste år fra en post som leder af Navisions centraleuropæiske forretning.

Men fra 1. oktober er han blevet direktør for Microsoft Business Solutions (MBS)-huset, HOB Business Solutions, som ud over at forhandle Axapta-systemer og specialdesignede .NET-systemer har udviklet en software, der gør det muligt at bruge Axapta på håndholdte pc'er.

- Jeg har købt en andel på 20 procent i HOB, og det sker efter et længe næret ønske om at blive selvstændig og arbejde med ERP, siger Hans Peter Bech, som har forpligtet sig kontraktligt til ikke at diskutere skilsmissen med Watermark.

Watermark, som har været ramt af nedgangstider med et årsresultat sidste år på minus otte millioner kroner, må i mellemtiden undvære en dansk direktør.

Hollandsk direktør - dansk leder

Officielt sidder Arie de Jonge fra Watermarks hollandske moderselskab nu på posten som dansk administrerende direktør, men reelt varetages styringen af konsulentchef Kim Ottosen.

- Jeg har påtaget mig den daglige ledelse, og det betyder ikke de store ændringer for selskabet, siger Kim Ottosen.

Han vil ikke svare direkte på, om Watermark leder efter en ny dansk direktør.

Watermark hed indtil sidste år Lindhard. Virksomheden blev i 1997 købt og er nu et datterselskab i den hollandske Vanenburg Business Group-koncern.

Selskabet skiftede navn i forbindelse med, at man droppede ERP-produkterne fra Baan, som ellers er udviklet af moderselskabets stiftere.

Watermark begyndte samtidig et kursskifte, som betyder, at selskabet i dag satser på ERP-systemerne Oracle og Microsoft Axapta.

Desuden udskilte Watermark Denmark i løbet af sidste år sine aktiviteter vedrørende udviklingen af ERP-systemet Multi+ i en selvstændig forretningsenhed, der nu er underlagt det norske Lindhard-selskab.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere