Motionscentre forbyder kameratelefoner

I USA har en række motionscentre helt forbudt mobiltelefoner, fordi det frygtes, at nye mobiltyper med kamera i stigende grad vil blive misbrugt til at knipse afslørende billeder i omklædningsrummene. Danske centre tøver med at følge trop.

Flere amerikanske fitness-centre har helt forbudt mobiltelefoner i omklædningsrummene, skriver Associated Press.

Det sker ikke for at skåne gæsterne for at skulle lægge ører til irriterende ringetoner og privatsnak, men i frygt for, at mobiltelefoner med indbygget kamera vil blive brugt til at forevige hel- og halvnøgne gæster og måske ligefrem til at lægge billeder af disse ud på nettet.

Og da det kan være svært på afstand at skelne mellem traditionelle mobiltelefoner og de nye kamera-typer, gælder forbuddet alle telefoner, skriver Associated Press.

I DGI Byen, Københavns kultur- og sportscenter med blandt andet svømmehal, har ledelsen også gjort sig overvejelser om kameratelefoner, men har valgt at afvente udviklingen.

- Ud over at vi har skærpet opmærksomheden, vil vi ikke gøre noget ved det endnu. Udbredelsen er jo ikke så stor, men når der er kamera i hver anden telefon, bliver det måske nødvendigt, siger idræts- og kulturchef i DGI Byen, Poul Henning Jørgensen.

Svært at håndhæve

Han henviser til, at huset allerede har en politik om, at der ikke må tages billeder i vådområderne uden aftale med ledelsen.

Men om det vil være praktisk muligt at håndhæve sådan en politik, når kameraet er bygget ind i en mobiltelefon, er han usikker på.

I andre københavnske fitness-centre, som Computerworld Online har talt med, har man lignende opdelinger, og ingen har endnu taget forholdsregler mod de diskrete mobil-indbyggede kameraer.

Med kameratelefonen og en tjeneste som eksempelvis den nyoprettede Albinogorilla.dk kan man på få minutter uploade billeder eller sågar videoklip fra mobilen til en internetside og samtidig invitere bekendte med på en kigger.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere