Elektronisk medicin-program i hårdknude

Et pilotprojekt om medicinering i Hovedstadens Sygehusfællesskab er gået i stå efter problemer, der opstod under det store strømsvigt i september.

I Hovedstadens Sygehusfællesskab (HS) havde man netop fået sit elektroniske medicinmodul til at køre i pilotfase på Frederiksberg Hospital, da den store strømafbrydelse fik lyset til at gå ud den 23. september.

- Det fik en masse fejl, der ikke umiddelbart havde noget med strømsvigtet at gøre, til at komme op til overfladen, siger Steen Christophersen, informatikdirektør i HS.

Medicin-modulet skal blandt andet holde styr på, at patienter får den rigtige medicin i de rigtige doser.

Men siden strømsvigtet har pilotprojektet stået stille, mens der blev rettet fejl, og det er ikke som planlagt blevet udbredt til andre afdelinger i landets største sygehusregion.

Det vil først ske, når medicineringsmodulet har kørt tilfredsstillende på
Frederiksberg i mindst en måned, men hvornår det kan være i drift igen, er ikke klarlagt.

Flere leverandører lig med flere problemer

Informatikdirektøren erkender, at det har været en komplicerende faktor, at HS har tre forskellige leverandører på sine EPJ-projekter, som har skullet samarbejde om fejlrettelsen.

- Det er klart, at en flerleverandørstrategi har omkostninger. Det er altid mere besværligt, når flere parter skal arbejde sammen, siger Steen Christophersen, som dog mener, at HS stadig vinder ved modellen, idet ingen enkelt leverandør får magten over hele projektet.

Til gengæld frygter han ikke for samspillet med den nye, landsdækkende medicinerings-database, som beskrevet i den ledsagende artikel. Her er leverandøren nemlig den samme som til HS, Mærsk-selskabet Acure.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere