Artikel top billede

Gratis program rydder op i dit skrivebords-kaos

Ligner skrivebordet på din computer et bombet lokum? Vi har fundet to vildt simple programmer, der automatisk kan rydde op for dig.

Ofte er skrivebordet det letteste sted at gemme den pdf-fil, som vi lige har downloadet.

Og før vi ved af det, er vores skrivebord fyldt med filer, som vi er tilbageholdende med at slette: For tænk nu, hvis vi skal bruge dem igen. 

Derfor kan det være en fantastisk god hjælp med et program, der automatisk holder skrivebordet rent ved at flytte filerne til en ny mappe på computeren. 

Denne skribent har to favorit-programmer, der netop kan gøre dette. De hedder Clean og Clean My Desktop.

Begge programmer er til Mac og kan downloades i Mac App Store. Desværre findes ingen af dem i en Windows-udgave.

Helt ukompliceret

Vi har dog tidligere omtalt Windows-programmet Belvedere og det lignende Mac-program Hazel, som kan meget af det samme. Sammenlignet med Clean og Clean My Desktop er de dog betydeligt mere komplicerede at bruge. 

Og netop den simple brugerflade er Clean og Clean My Desktops store styrke: For hvis vi ikke har tid til at rydde op på vores skrivebord, må vi antage, at mange af os nok heller ikke orker at bruge tid på at nørkle med et computer-program.  

Clean er desuden gratis, og med blot et enkelt klik på en knap rydder programmet dit skrivebord. Filerne bliver i stedet flyttet til en mappe ved navn "desktop," der er placeret i din dokument-mappe.

Du kan naturligvis også vælge at få programmet til at gemme filerne i en anden mappe.

Du kan også sætte Clean til at køre ubemærket i baggrunden, og automatisk rydde op på dit skrivebord enten en gang om dagen eller en gang om ugen.

Få flere funktioner for 6 kroner

Mens Clean er gratis, skal du betale for Clean My Desktop, der koster seks kroner i Mac App Store.

For de seks kroner får du lidt flere funktioner. Eksempelvis kan du vælge mellem, hvilken type filer du ønsker, at der bliver ryddet op blandt.

Vil du eksempelvis have fjernet film og billedfiler, men bevare dine genveje og mapper, kan du indstille Clean My Desktop til at gøre det.

Du kan også udvælge helt specifikke filer, som du ønsker at bevare på skrivebordet, så Clean My Desktop ikke fjerner den Word-fil, som du netop sidder og skriver i.

Ligesom med Clean gemmer Clean My Desktop dine filer i en mappe, som du selv kan udvælge. Og i den mappe bliver filerne automatisk arkiveret i undermapper alt afhængig af deres filype. Billedfiler ender i én billedmappe, mens tekst-dokumenter ender i en anden mappe.  

Læs mere:

De 6 bedste tricks til din Mac


Sådan laver du smarte automat-svar i Gmail




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere