Læs også:
Opråb til it-afdelingen: Fjern jeres pc-crapware!
ComputerViews: Som de fleste har du nok bemærket, at en computer med tiden bliver langsommere både til at starte op og til at arbejde med.
Hvor den som nyfødt starter op, inden man har nået at smide jakken, kan man efter et par år nå at nuppe den første kop kaffe, inden maskinen er klar til dagens arbejde.
Selvom der kan gøres en hel del ved problemet ved at rydde op i gammel software og gamle filer, lave en OS-reinstallation og generelt nurse om maskinen, så er den praktiske virkelighed, at computere med tiden mister noget af den hurtighed, man sætter pris på, når de er helt nye.
Jo mere, der installeres på maskinen, jo sværere bliver det at opretholde en fornuftig hastighed.
Boot-tiden strengt talt ikke det vigtigste, men blot noget af det, der er let at måle.
Andre vigtige spørgsmål er, hvor lang tid maskinen er om at vågne fra dvale, hvor hurtigt applikationer åbner, og hvor ofte maskinen står og "tænker lidt for længe" eller ligefrem fryser.
Alt sammen har en betydning for brugeroplevelsen.
Læsere raser over crapware-kritik
Mange læsere har reageret på en Gartner-analytikers kritik af, at virksomheds-pc'er er så fyldt med sikkerhedssoftware, at det går ud over blandt andet boot-tiden.
"Det er ikke unormalt, at en virksomhedsmaskine er adskillige minutter om at boote, mens en moderne Windows-maskine uden crapware kan boote på blot 30 sekunder, hvilket matcher en Mac meget godt," skrev Gartner-analytiker David Mitchell Smith blandt andet.
Mens man kan mene, at Gartner-analytikeren er en smule naiv ved at ignorere behovet for et vist sikkerheds-niveau på virksomheds-pc'er, så er der måske alligevel noget om snakken om, at virksomheds-pc'er generelt er lidt tungere at danse med end private pc'er.
Man kan have en holdning om, at sikkerhed bør komme før hastighed, men omvendt er der vel altid en grund til at forsøge at minimere boot-tiden, ligesom pc'ens generelle ydeevne vel også er et område, der bør have en vis kærlighed.
Mini-test: Så stor boot-forskel er der
Læs også:
Opråb til it-afdelingen: Fjern jeres pc-crapware!
At boot-tider bestemt ikke er ligegyldige, tydeliggøres ved, at det er gået hen og blevet et salgsparameter, at en maskine kan starte hurtigt op.
Eksempelvis er en boot-tid på helt ned til syv sekunder noget af det, der fremhæves ved de fremadstormende ultrabooks.
Microsoft har også allerede løftet sløret for, at man med Windows 8 vil forsøge at minimere boot-tiden ganske betragteligt.
En del af forklaringen på det øgede fokus er formentlig, at vi har vænnet os til, at tablet-pc'er og smartphones vågner på et kort øjeblik og i øvrigt kun sjældent slukkes helt.
Samtidig er SSD-teknologien naturligvis med til at give nogle opstartstider, man tidligere kun kunne drømme om.
Mini-test: Så stor forskel er der
Vi har foretaget en mini-test af en række forskellige computere for at vise, hvor stor en forskel der kan være på boot-tider.
Vi har med vilje ikke taget processorer og RAM med, da almindelige medarbejdere sjældent går op i de ting - men i stedet blot forholdt os til opstartstiden på maskinerne, fra der bliver trykket på power-knappen, til login er indtastet, og maskinen er klar til brug:
En HP-maskine med XP (arbejde): 3:09
En Macbook Pro med Lion (privat): 00:56
En HP med Windows 7 (arbejde): 01:30
En Lenovo med XP (arbejde): 04:10
Hvad er en fornuftig boot-tid?
Det interessante spørgsmål her er naturligvis, om man kan gøre tingene op på den måde?
Giver det mening at måle boot-tider og generel pc-ydeevne på en virksomhedsmaskine, eller bør man altid tænke sikkerhed først, hastighed derefter?
Hvis svaret er, at der naturligvis skal tænkes på begge dele, hvor langt skal man så strække sig mod en kortere boot-tid og bedre ydeevne (måske) på bekostning af sikkerheden?
Læs også: