Ingeniører forsøger sig med ny IT-partner

OPDATERET: Efter at have afbrudt samarbejdet med Oracle om en stor portalløsning har ingeniørernes fagforening, IDA, nu indgået aftale med et konsortium, hvor HP og Microsoft deltager. IDA's direktør finder det afgørende, at de nye leverandører ser ingeniør-opgaven som noget særligt.

Ingeniørforeningen i Danmark (IDA) har nu fundet afløseren for Oracle, som blev vraget som leverandør til et stort IT-system til fagforeningen, der skal koste et tocifret millionbeløb over de næste to år.

Det bliver et konsortium, hvor HP kommer til at stå for projektledelsen, mens Microsoft skal være softwareleverandør. Et virtuelt medlemssystem skal komme fra selskabet Computercamp.

Tilsammen skal leverandørerne skabe det, som, IDA håber på, vil blive det mest avancerede medlemsportalsystem på markedet, med fuld integration til de administrative processer i fagforeningen, der har 61.000 medlemmer.

Den forhåbning havde IDA også til samarbejdet med Oracle, som først fik kontrakten på 38 millioner kroner til udarbejdelse af den virtuelle organisations-platform.

Men det samarbejde brød sammen i juni i år efter et halvt år. På spørgsmålet om, hvad der for ham til at tro, at det går bedre denne gang, svarer IDA's direktør, Ib Oustrup:

- Beslutningen om at bryde med Oracle drejede sig om leveringssikkerhed, pris og tid.

Han tilføjer, at det dog ikke er muligt at konkludere, at Microsoft, HP og Computercamp leverer systemet billigere til ingeniørforeningen end Oracle. Derudover ønsker han ikke at sammenligne Oracle direkte med de nye IT-leverandører, men påpeger dog, at han ikke var sikker på, at Oracle kunne levere til aftalt tid og pris.

- Det vigtigste er den ledelsesmæssige forpligtelse, som leverandørerne har over for os, og at de ser ordren som noget særligt, siger Ib Oustrup.

Han mener selv, at ingeniørforeningens IT-system skiller sig ud fra mængden, fordi fagforeningen er en af de allerførste til at indføre det i Danmark.

Den oprindelige aftale med Oracle inkluderede derfor også, at ingeniørforeningen og Oracle sammen kunne sælge systemet videre til andre faglige organisationer. Det er der ifølge direktøren også mulighed for med den nye aftale, selv om fordelingen af eventuelle indtægter ikke er fastlagt endnu.

- Vi har en forventning om at udvikle et produkt, som bringer os så meget på forkant, at vi i hvert fald kan inspirere andre organisationer, siger Ib Oustrup.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere