Artikel top billede

Sådan genopfriskes en computer med Windows 8

Med Windows 8 bliver det lettere at vække en død computer til live igen. Her er de nye reset-funktioner.

Det er børnelærdom for alle pc-brugere at Windows bliver langsommere med tiden - og til sidst har man brug for at geninstallere operativsystemet. I sin Building Windows 8-blog fortæller Microsoft om de nye funktioner, der skal gøre det lettere at føre en computer tilbage til sin oprindelige tilstand.

Microsoft fortæller at man har forsøgt at implementere et "push button" koncept, hvor brugeren kan resette sin computer med ganske få simple skridt.

Der er to forskellige nye funktioner i Windows 8; "Reset your PC" og "Refresh your PC". Med den første kan man fjerne alle personlige data, indstillinger og programmer fra computeren, og geninstallere Windows. 

Det kan bruges hvis computeren er blevet langsom (selvom Microsoft næppe vil indrømme, at Windows 8 også bliver langsommere med tiden) eller hvis man vil sælge sin computer.

Det fungerer ved, at computeren starter op i det såkaldte Windows Recovery Environment, hvorefter harddisk-partitionerne bliver slettet og en frisk Windows-installation bliver lagt på.

Man kan også vælge en "Thorough" funktion, hvor data bliver overskrevet med tilfældige data for at gøre det sværere at genskabe informationerne.

"Refresh your PC" er den anden løsning, hvor man ikke skal installere alle sine programmer og data igen. Her bliver Windows geninstalleret, men de personlige indstillinger bevares. Det er ikke nødvendigt at tage et backup af sine data først (selvom det altid er en god ide med regelmæssige backups).

Her starter computeren også i Windows Recovery Environment, men herefter scannes harddisken for personlige data, indstillinger og programmer og de bliver gemt. Så installeres Windows igen, og disse data bliver genskabt på deres oprindelige placeringer.

Her kan man altså fortsætte med at bruge computeren helt normalt - men Windows er blevet "genopfrisket".

Der er dog én vigtig undtagelse - det er kun Metro-applikationer og software der følger med computeren, der bliver genskabt. Alle andre tredjeparts-programmer skal stadig geninstalleres manuelt.

Microsoft begrunder dette med, at problemer med computeren ofte skyldes software fra andre leverandører, og man vil undgå at geninstallere "dårlige" applikationer.

Desuden bruger de forskellige installationsmetoder, så det kan være svært at geninstallere dem.

I Microsofts blog er der flere informationer om, hvordan man kan geninstallere Windows 8 og få større indflydelse på processen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere