Journalist: Bagdøre i USA's stemmemaskiner

De elektroniske maskiner, som bruges til at tælle stemmer efter amerikanske valg, har bagdøre, der gør det muligt at svindle med optællingen, mener en amerikansk journalist. Nu opfordres open source-bevægelsen til at grave i sagen.

Den internationale open source-bevægelse opfordres til at undersøge softwaren bag elektroniske stemmemaskiner i USA. Det skyldes mistanke om, at de kan misbruges til valgsvindel, fordi der kan installeres bagdøre på dem.

Initiativtageren er det new zealandske nyhedsbrev The Inquirer, som kalder historien "større en Watergate-skandalen". Webstedet, som dog også i topstregen åbent praler af at løbe med sladder, baserer sine informationer på en endnu ikke udgivet bog fra journalisten Beverly Harris.

The Inquirer og Beverly Harris har muligvis en politisk dagsorden med deres påstande, men valghandlingen i USA bliver i stigende grad gennemført ved hjælp af elektroniske stemmemaskiner, hvis resultater ikke dokumenteres på papir.

Penge til stemmeautomater

Efter skandalen omkring præsident-valget i 2000, hvor der blev kastet tvivl på stemme-optællingens korrekthed, er flere og flere delstater gået i gang med at indkøbe elektroniske stemme-automater med touch-screen til at afløse de gamle maskiner, hvor man ved hjælp af et træk i et håndtag trykker hul i et papirkort påtrykt kandidaternes navne.

Præsident George Bush afsatte i 2002 næsten 30 milliarder kroner til at hjælpe delstaterne med indkøb af de nye maskiner. Stater som Georgia gik allerede sidste år helt over til elektroniske stemme-automater. Det fremgår af en artikel på onlinemediet Salon.com

Men flere eksperter hævder, at de elektroniske stemmeurner dels ikke er mere akkurate end hverken de gamle kort-maskiner eller manuel afkrydsning på papir, og dels at lækket software tyder på, at det er muligt at svindle med indholdet af de databaser, som stemme-maskinernes optællinger sendes videre til.

Leverandører nægter inspektion af maskiner

To amerikanske selskaber sidder på størstedelen af markedet for elektronisk stemme-udstyr, Diebold Systems og Election System & Software (ES&S).

Begge har i forbindelse med valg, hvor der er blevet kastet tvivl omkring pålideligheden af de elektroniske stemme-automater, afvist at lade tredjepart inspicere automaterne, idet de kalder maskinernes indhold og software for forretningshemmeligheder.

Men i open source-miljøet sættes der nu ind på at undersøge, hvordan de hemmeligheds-omgærdede softwaresystemer i de patenterede stemmemaskiner virker.

Kildekoden til det styresystem, som producenten Diebold benytter, er blevet lækket til flere open source-websteder. The Inquirer videregiver flere links til at hente kildekoden.

Journalisten Beverly Harris, som driver webstedet "Black Box Voting", mener at have dokumenteret, at softwaresystemet fra Diebold Systems, som gemmer data fra stemmeafgivningen i tre forskellige datalag, gør det muligt at flytte data mellem de forskellige protokoller. Hun påstår dog ikke, at det allerede er sket, men at det må være de ansvarlige politikeres opgave at sikre, at det ikke sker.

Men én ting er, om det rent faktisk kan lade sig gøre at svindle med indholdet, noget andet er, om de elektroniske stemmemaskiner fungerer korrekt, bagdøre eller ej.

Eksempelvis deltog den tidligere justitsminister i Clinton-regeringen Janet Reno sidste år i primærvalgkampen om guvernørposten i Florida, skriver Salon.com.

Hun studsede, da der på et valgsted med elektroniske stemmeurner slet ikke var afgivet nogle stemmer i guvernør-valgkampen, men over 1000 i andre lokalvalg, afholdt på samme tid.

Hun valgte at trække sig fra valgkampen, da det ikke var muligt at bevise, at stemmeoptællingen ikke var foregået korrekt. Leasingkontrakten for stemmemaskinerne fastslog, at de ikke måtte inspiceres af de lokale valgmyndigheder.

Relevant link

Beverly Harris' websted




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Itm8 | IT Relation A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere