I Danmark fylder staten, regionerne og kommunerne så meget, at de har en betydelig indflydelse på markedet.
Det er der ikke noget galt i som sådan. Men det bliver et problem, når det offentlige skaber monstre som Finansministeriets indkøbsaftaler eller SKI.
En af bivirkningerne er, at lokale forhandlere som grundregel bliver lukket ude, selv om de måske kunne bidrage med mere fleksible og lokalt tilpassede løsninger, som i det store billede gav borgerne mere for deres penge. Det er i sig selv en meget vægtig grund til at revurdere det offentliges indkøbspolitik, fordi den smadrer infrastrukturen på markedet.
En anden beslægtet bivirkning er den sorte boks-struktur, som skaber uigennemskuelighed og åbner op for fiflerier, som vi beskriver i dette nummer af CRN.
Det lugter betænkeligt af italienske tilstande, når et firma som Belle Balance kan få lov til at udforme et udbud, som de selv har leverandørinteresse i.
At Belle Balance også derudover har kunnet købe sig til et SKI-bilag fra et Comwirs konkursbo uden at have de nødvendige kompetencer, understreger kun absurditeten, og kan bestemt ikke være til gavn for konkurrencen. Jeg skal ikke kunne udtale mig skråsikkert om lovligheden af disse manøvrer. Men jeg vil godt pointere, at jeg synes det burde være ulovligt. Og det gør mig personligt flov, at leve i et land, hvor sådan noget kan lade sig gøre.
Det offentlige indkøbssystem bør og skal revideres. Det skal åbnes, således at der bliver plads til gennemskuelig konkurrence, og for at også lokale spillere kan byde ind med kreative og nytænkende løsninger, frem for at de store spillere dominerer med monopolaftaler.
