En kæp i hjulet på 3-strikes-and-you-are-out

Der er sat en midlertidig stopper for film- og musikindustriens forsøg på at indføre den franske model i EU.

Sådan skal onsdagens afstemning i EU-parlamentet tolkes.
Det mener Socialdemokraternes Christel Schaldemose.

Ifølge hende blev de mest kontroversielle og vidtgående punkter i lovpakken nemlig nedstemt eller godkendt med rettelser på trods af, at den overordnede pakke blev vedtaget. Pakken indeholdt både generelle beslutninger om telepriser men altså også mere kontroversielle forslag.

Nogle af de vidtgående forslag var den franske model (Three-strike-and-you're-out), hvor internetselskaber får mulighed for at kappe forbindelsen hos kunder, der bruger sine internetforbindelser til at hente ulovligt kopieret materiale. Et andet kontroversielt spørgsmål var indførelse af netcensur uden om domstole.

»Jeg er ret glad i dag, fordi det er lykkedes os at stoppe de allerværste forslag. Det, vi har diskuteret i dag, er ikke bare en rapport. Det bliver jo til lov. Så jeg håber, at vi for en tid har fået sat en stopper for alle de mange forslag om at begrænse borgernes rettigheder,« siger Christel Schaldemose, medlem af Europa-Parlamentets udvalg for forbrugerbeskyttelse (S).

Når det er sagt, så ved hun godt, at de mange diskussioner langt fra er lagt døde endnu.

»Jeg er fortrøstningsfuld over resultatet, men jeg ved, at der stadig vil være kræfter, som trækker i den anden retning. Der er stærke kræfter i underholdningsindustrien, der er villige til at se igennem fingre med alle principper om databeskyttelse og privatlivets fred i deres kamp mod piratkopiering. Men hvis vi kræver af f.eks. TDC, at de lege internetpoliti og lukke for folks internetforbindelser uden mulighed for at komme for en domstol, gør vi jo forbrugerne retsløse,« siger Christel Schaldemose.

I den forstand indrømmer hun, at problemstillingen stadig eksisterer.

»Jeg synes ikke, at vi har løst problemet endnu. Der er stadig brug for en masse diskussioner på området. Skal vi indføre censur, eller skal vi lade politiet og domstolene tage affære?«

Hun nævner som eksempel, at der er spærret for børnepornografiske sider på byens trådløse signal i Paris. En sådan filtrering kan være hensigtsmæssig, men filtreringen betyder også, at man ikke kan bestille togbilletter til jernbaneselskabet EuroStar.

»Vi mangler den brede debat om vores rettigheder på nettet. Det største spørgsmål er, om vi skal acceptere, at der er kan være forskel på vores rettigheder på internettet i forhold til vores rettigheder uden for nettet,« siger Christel Schaldemose.

Stadig huller

Hos JuniBevægelsen er der dog mindre tilfredshed at spore.

Parlamentsmedlem Hanne Dahl fik nemlig ikke sine ændringsforslag godkendt.

Hun har blandt andet påpeget, at et lovforslags tekst lyder, at europæiske internetbrugere skal sikres adgang til at foretage LOVLIG trafik på nettet. Det vil i JuniBevægelsens optik betyde, at borgere kan afskæres fra trafik, der kan betegnes som ulovlig. Hanne Dahl udtrykker utilfredshed med, at sådan en formulering kan føre til censur.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Hanne Dahl, men hendes kontor i Brussels oplyser, at man betragter dagen resultat som forfærdeligt, fordi ordvalget åbner op for en masse fortolkningsspørgsmål i forhold til netneutralitet.

JuniBevægelsen peger på, at også den europæiske forbrugerorganisation BEUC og den danske IT Politisk Forening havde stillet det samme ændringsforslag.

Selvom EU-Parlamentet har vedtaget direktivet med stort flertal, er det fortsat ministerrådet, der endeligt godkender forslag i EU-systemet.