IT-fiaskoer er svære at undgå

I komplekse systemer bliver IT-fiaskoer sværere at undgå, men alligevel kan ingen lide at tale om dem. Randers Reb har lagt låg på sine egne IT-problemer, og det er ikke ualmindeligt, fortæller analytiker.

IT-systemenre i de danske virksomheder bliver mere og mere komplekse. Derfor bliver det sværere at undgå de store IT-fiaskoer, som den der tilsyneladende har ramt Randers Reb i denne uge.

Virksomheden tilbageholder informationerne om den implementering, der i sidste uge var medvirkende til, at direktør Carsten Spanget forlod selskabet.

Det er langt fra ualmindeligt, mener Per Andersen, direktør for analysebureauet IDC Nordic.

- Det kan sagtens være leverandøren, der har lagt låg på og sagt, at de nok skal hjælpe med ekstra konsulenttimer, men at forudsætningen er, at kunden ikke snakker om det. Og Randers Reb får jo heller ikke løst deres problemer af, at de udbasuneres i pressen, siger Per Andersen.

Komplekse systemer giver flere problemer

Per Andersen mener, at der ligger et stigma i at have IT-problemer, fordi tesen er, at de altid kunne have været undgået. Men det er han ikke enig i.

- Det kan godt være, at brugergrænsefladerne på nogle områder bliver mere enkle, men maskinerne bag ved bliver mere komplekse. Samtidig sidder man med forskellige systemer med måske 20, 10 og fem år på bagen, siger Per Andersen.

Han understreger dog, at man langt fra altid kan give IT-systemerne skylden. Mangelfuld projektledelse er mindst lige så stort et problem, mener han.

Kunderne skilter ikke med deres dårlige erfaringer med at implementere IT-systemer eller med bestemte IT-leverandører. Og i branchen taler man heller ikke højt om, når det er sket for andre. En rundringning til branchen, som Computerworld Online har foretaget, viser, at flere mener at have kendskab til detaljerne omkring Randers Rebs? uheldsvangre IT-system, men ingen vil fortælle, hvad de ved.

- Det er ligesom, når man får IT-virus i virksomheden. Det er alment menneskeligt ikke at ville snakke om det, siger Per Andersen.

Trods gentagne henvendelser til Randers Reb er det ikke lykkes at få en kommentar om, hvilket IT-system, der har kostet virksomheden så dyrt. Randers Reb gik i gang med at udskifte sit ti år gamle, egenudviklede IT-system, samtidig med at selskabet blev ramt af dårlige konjunkturer og høje omkostninger ved at flytte produktionen ud af landet.

Ledelsen skriver i beretningen for 2002-regnskabet, som ledsager et stærkt utilfredsstillende resultat for Randers Reb,at et nyt standard-system skulle være i drift i moderselskabet 1. april i år. Fra januar næste år skulle datterselskaberne kobles på.

Men IT-systemet har både været dyrt og så fejlbehæftet, at det har kostet vareleverancer for reb-producenten. I flere dage ad gangen var det slet ikke i drift.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Itm8 | IT Relation A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere