Tidligere Aston-folk tager SAP i egen hånd

Et nyt konsulenthus med tidligere konsulenter fra Aston har så travlt med SAP-opgaverne, at det endnu ikke har fået udarbejdet et websted. Flere store danske SAP-installationer fra Århus-konsulenter er på vej.

Styresystemet SAP er i kraftig vækst i Danmark, og det mærkes blandt konsulenterne, som ellers har været inde i en tørke-periode.

Konsulenthuset 2cchange består af tidligere medarbejdere fra Aston IT og NEG Micon. De har efter eget udsagn så travlt hos kunderne, at de efter et halvt år med fod under eget bord end ikke er nået til at få lanceret et websted.

Der er kommet mange nye danske kunder til SAP i de senere år, ikke mindst blandt de helt store virksomheder. SAP havde sidste år en omsætnings-vækst på 30 procent herhjemme.

Fra Aston og NEG Micon

Det relativt nye konsulent-firma 2cchange nyder godt af SAP-væksten. Århus-konsulenter har Danisco, NEG Micon, ABB og Toms blandt kunderne.

Flere af medarbejderne i 2cchange har en fortid som konsulenter i Aston IT, som frasolgt SAP-forretningen sidste efterår. Men flere af de ansatte i 2cchange forlod dog Aston allerede i 2001.

Andre ansatte kommer fra kundesiden, nærmere betegnet vindmølleproducenten NEG Micon fra Randers, som nu får sine SAP-konsulentydelser hos 2cchange.

Konkurrenterne på SAP-ydelser ligger i den tunge vægtklasse med navne som Ementor, Siemens Business Systems og IBM . Men det skræmmer ikke administrerende direktør i 2cchange, Jeppe Harrit.

- Vi ville hellere være selvstændige og skabe vores egen hverdag og en vis kontinuitet. Folk er gennemsnitligt 2-3 år i de store konsulenthuse. Vi gør medarbejderne til medejere og ser det som en livsstilling, siger direktøren, der mener, at det giver en fordel i form af længerevarende forhold til kunderne.

Fokus på forretningsstrategien

2cchange angriber konsulentopgaven ved på det nærmeste at flytte ind hos kunden. Dernæst ser man mindst lige så meget på det kulturelle aspekt som det tekniske, når systemet skal implementeres.

- Det skaber ofte store ændringer i den måde, et firma håndterer opgaverne på, siger Jeppe Harrit. Han mener, at det fortrinsvis er de ikke-tekniske aspekter, der kan løbe af sporet i et SAP-projekt.

- Softwaren får tit skylden, men ofte er det de forretningsstrategiske elementer, den er gal med, siger han.

Travlheden i den forholdsvis nye konsulentvirksomhed får skylden for, at 2cchange endnu ikke har nået noget så basalt som at oprette et websted.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere