Cebit åbner i New York

Den tyske IT-messe Cebit debutterer i USA. 20.000 deltagere forventes til messen, som byder på masser af trådløst grej, lavpris-bærbare og nye telefoner. Palmsource og IBM har bebudet et trådløst partnerskab på messen.

IT-messen Cebit åbner i denne uge for første gang på amerikansk jord. Udstillingen forventes at tiltrække cirka 20.000 besøgende, og det er kun halvdelen af, hvad arrangørerne forudsagde for et år siden, skriver IDG News Service.

Dermed er Cebit America i konference-centeret Javits Center i New York kun en svag afglans af det kæmpemæssige, ugelange show, som hvert forår afholdes i Hannover i Tyskland. Der er 360 udstillere, og blandt de største er Microsoft, HP og Palmsource.

- Vi prøver på at skrue ned for messe-hysteriet og lade folk gøre forretninger, siger den ansvarlige for Cebit America, Mark Dineen, til IDG News Service.

Det er især produkter som ultra-lette bærbare, "intelligente" telefoner og andre trådløse teknologier, som forventes at skabe interesse på messen. Men også internet-relaterede teknologier er repræsenteret.

I går annoncerede IBM og Palmsource, et datterselskab til lommecomputerproducenten Palm, at selskaberne samarbejder om at udvikle en række webservices til brug på de håndholdte computere, herunder trådløs e-mail, skriver IDG News Service.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere