Toshiba hapser boet efter konkursramt forhandler

Kuratoren i boet efter Office Group har opgivet at videreføre den retssag mod Toshiba Tec, som var årsag til konkursen. I stedet har man solgt hele kundebasen til Toshiba.

Der blev sat effektivt punktum i sagen mellem Office Group og Toshiba, da sidstnævnte i går indgik en aftale med kuratoren i boet efter de to Office Group-selskaber, Office Document A/S og Office Performers Aps.

Allan Fischer fra advokatfirmaet Hector og Stokkendal fortæller, at han som kurator har undersøgt alle muligheder for at gå videre med den ankesag, som var på trapperne op til konkursdekretet mod Office Group-selskaberne.

»Hvis der ikke er midler til at føre en sag videre i boet må man spørge kreditorerne, om de vil betale for at sagen bliver gennemført, og det var der altså ikke stemning for i dette tilfælde,« siger Allan Fisher.

Han bekræfter, at Toshiba Tec var blandt de største kreditorer i boet, og at Toshiba således indirekte har været med til at afvise en sag mod sig selv.

Baggrunden for sagen var, at Toshiba Tec den 9. august fik udstedt et fogedforbud mod at Office Group. Forbudet gik på, at Office Group ikke måtte tage nogen som helst kontakt til de 8-900 kunder, som forhandleren i sin tid som Toshiba-forhandler havde haft sit udkomme med.

Striden mellem producent og forhandler var opstået da Office Group havde opsagt Toshiba-kontrakten ved årsskiftet og i stedet blevet partner hos Toshibas konkurrent, NRG/Gestetner.

Fogedforbudet blev første gang udstedt i april måned i år, men sagen måtte på grund af juridiske fodfejl gå om, hvorfor Sø- og Handelsretten genudstedte fogedforbudet 8. august. På det tidspunkt havde Office Group tabt så store ressourcer i kampen mod Toshiba, at forhandlerfirmaet kort efter måtte dreje nøglen om.

Direktøren for Toshiba Tec Danmark , Steen Svartzengren, oplyser til CRN, at Toshiba vil betjene alle de gamle Office Group-kunder selv.

»Vores kanalstrategi er, at SMB-markedet skal dækkes gennem partnere, men i dette tilfælde vil vi tage hånd om Office Groups kunder gennem vores egen salgsafdeling,« siger Toshiba-direktøren, som nu, har vundet alt, hvad der var værd at vinde, i opgøret med sin tidligere forhandler.

Læs mere om sagen i det trykte CRN, der udkom i forgårs.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Dinner Roundtable: Sikre og skalerbare løsninger til den moderne komplekse infrastruktur

Traditionelle IT-sikkerhedsløsninger, såsom VPN'er, er ikke længere tilstrækkelige for de avancerede sikkerhedsbehov og kompleksiteten i moderne virksomheder. Det norske nationale cybersikkerhedscenter anbefaler derfor nu at erstatte SSLVPN/WebVPN-løsninger på grund af sårbarheder.

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere


NIS2: Indhold, krav og konsekvenser- sidste chance for at blive klar

Vi sætter på denne dag fokus på hvad NIS2-direktivet kommer til at betyde for din organisation. Du et overblik over direktivet og de skærpede krav, så du undgår bøder og sanktionering.

26. september 2024 | Læs mere