Danske IT-folk scorer kassen

Danmarks it-erhvervsfolk er de dyreste i Norden, men den enkelte medarbejder skaber også lidt større værditilvækst end de nordiske kolleger. Det viser Videnskabsministeriets nye rapport om den danske IT-branche.

Danske IT-folk tjener langt mere end deres kolleger i de andre nordiske lande.

Ganske vist skaber de danske medarbejdere også større værdi for deres arbejdsgivere, end det er tilfældet i Norge, Sverige og Finland, men ikke nok til at opveje den højere løn.

Det viser den nye rapport om den danske IT-branche, som Videnskabsministeriet offentliggjorde mandag.

Hver gang, der bliver skabt værdier for 100 kroner i de danske IT-virksomheder, går 68 kroner til at lønne medarbejderne. Til sammenligning udgør lønudgifterne i alt kun 35 procent af værditilvæksten i Finland og 46 procent i Sverige, påpeger rapporten.

De danske IT-folk knokler for deres høje løn og skabte i 1999 højere værdi for arbejdsgiveren end de nordiske kolleger. Siden da er vi dog overhalet af Finland, og forskellen i værdiskabelsen er alligevel for lille til at opveje den højere løn, som de danske IT-ansatte får, fremhæver Videnskabsministeriet rapport.

På den baggrund hejser Videnskabsministeriet det røde flag over for de høje, danske IT-lønninger.

Samtidig påpeger forfatterne, at danske IT-virksomheder ikke formår at skabe mere værdi end andre videnstunge virksomheder, selv om lønningerne er højere.

Lønniveauet kan måske være en medvirkende forklaring til, at den danske værditilvækst i IT-sektoren tabte terræn i forhold til udlandet i den gyldne vækstperiode fra 1995 til 2000.

I 1995 skabte de danske IT-virksomheder en værditilvækst på 7,9 procent af værdierne i den private sektor. Dengang var gennemsnittet i OECD-landene 7,7 procent. Fem år senere var den danske værditilvækst kun steget til 8,5 procent, hvilket svarede til EU-gennemsnittet, mens OECD-gennemsnittet var markant højere med 9,3 procent. Til sammenligning tegnede Finlands IT-sektor sig for mere end 15 procent af landets værditilvækst i 2000.

I samme periode steg lønningerne i den danske it-branche med 19 procent, fem procent mere end i de såkaldte by-erhverv generelt, og lå i 2000 på gennemsnitligt 384.000 kroner mod 298.000 i by-erhvervene.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere