Artikel top billede

Atea afviser rygter om fyringsrunde

Direktør Peter Trans afviser forlydender om en større fyringsrunde hos Atea.

Gennem de seneste par uger har it-kanalen svirret med rygter om en større fyringsrunde hos Atea. CRN har talt med en række kilder blandt Ateas medarbejdere og samarbejdspartnerne, som fortæller, at der over de seneste to til tre uger er opsagt et sted mellem 50 og 90 medarbejdere. Også på CRNs hjemmeside har flere læsere skrevet kommentarer med henvisning til en fyringsrunde hos forhandlergiganten.

Hos Atea stiller direktør Peter Trans sig uforstående overfor forlydenderne. Han afviser kategorisk, at der skulle være noget om snakken.

»Der har ikke været en fyringsrunde i Atea,« siger Peter Trans og henviser til, at Atea i indeværende år har udvidet sin forretning både når det gælder omsætning og antallet af medarbejdere.

»Alene i dette kvartal har jeg godkendt ansættelse af et sted mellem 25 og 30 nye medarbejdere. Men det betyder ikke, at der ikke er nogen, der er blevet afskediget,« lyder det fra Peter Trans, som hævder, at han ikke har tal for, hvor mange medarbejdere der har forladt Atea på det seneste.

Ifølge CRNs kilder har den påståede fyringsrunde ramt bredt blandt de danske Atea-medarbejdere. Både sælgere, teknikere og administrativt personale skulle være ramt, og fyringerne har angiveligt ramt både Ateas hovedsæde i Ballerup såvel som kontorerne rundt om i landet.

Kilderne fortæller, at Ateas ledelse i nogle tilfælde har stillet en række højtlønnede medarbejdere overfor krav om en betragtelig lønnedgang. De, der har afvist kravet, er så efterfølgende blevet afskediget. I andre tilfælde er ansatte blevet fyret med henvisning til omstruktureringer.

For nylig udtalte Peter Trans, at ikke alle Atea-medarbejdere leverede en indsats, der svarede til en »stjerneløn«, og at der derfor kunne være behov for at sætte medarbejdere ned i løn. Han bekræfter overfor CRN, at et antal medarbejdere enten er blevet sat ned i løn eller er blevet opsagt på grund af uenighed om lønnen. Han fastholder dog samtidig, at han ikke på stående fod kender det præcise antal.

Peter Trans afviser desuden, at der skulle være tale om en stramning af lønpolitikken hos Atea.

»Det er en politik, vi har haft de sidste to år. Vi vurderer løbende, om der er en sammenhæng mellem den løn, vi betaler, og medarbejdernes performance. I den proces bliver man opmærksom på, om de ansatte har den markedsmæssigt rigtige løn,« siger Peter Trans.

CRN har talt med nogle af de fyrede, hvoraf nogle stadig arbejder hos Atea i deres opsigelsesperiode, mens andre er blevet fritstillet med øjeblikkelig virkning. Ingen ønsker dog at udtale sig om sagen udover at bekræfte, at de er opsagt.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere


Få fuldt udbytte af din Microsoft Dynamics 365 FO løsning

Få inspiration fra to spændende cases og viden om de tendenser, der giver dig helt nye muligheder for at optimere forretningen med Dynamics 365 FO.

13. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sikkerhed gjort enkelt: Beskyt din virksomhed direkte i browseren