Ifølge Børsen Online øgede CSC Danmark i sidste regnskabsår nettoomsætning til 2,6 mia. kr. mod 1,9 mia. kr. i foregående regnskab.
Nettoresultatet steg dog kun få millioner kroner til 102 mio. kr.
Alligevel er CSC Danmark, der sidder på en femtedel af det danske outsourcing-marked, tilfreds med resultatet, der blandt andet skyldes stor succes inden for outsourcing hos en række private selskaber, herunder Tryg, ISS og SAS, skriver Børsen Online.
Alene kontrakten med SAS er en opgave på i alt ni mia. kr., hvor der er overtaget i alt 1200 medarbejdere, så der ved udgangen af regnskabsåret var 3144 ansatte i selskabet.