Forhandlere undrer sig over Seinfeld

Amerikanske Microsoft-forhandlere ser frem til den kommende reklamekampagne, som skal få softwaregiganten tilbage på banen, som verdens førende it-virksomhed. Men de tvivler på visdommen i at gøre komikeren Jerry Seinfeld til kampagnens frontfigur.

Ifølge Wall Street Journal vil Microsoft betale den 54-årige standup-komiker Jerry Seinfeld 10 millioner dollar for at lægge navn og ansigt til en reklamekampagne, som skal genindsætte softwaregiganten som den mest lysende fiksstjerne på it-himlen.

Seinfeld skal ifølge de foreløbige oplysninger blandt andet optræde side om side med Microsoft-grundlæggeren Bill Gates i en række reklamefilm. Men ifølge amerikansk CRN stiller flere Microsoft-forhandlere sig tvivlende overfor, om Seinfeld er det rigtige valg.

Salgsdirektør i californiske Bold Data Technology, Andrew Kretzer, mener eksempelvis, at valget af Seinfeld viser, at Microsoft mangler føling med sine kunder.

»Jeg finder det ironisk, at man i et forsøg på at være mere hip end Apple hyrer en komiker, som var på toppen i det foregående årti. Når de nu var så godt i gang, kunne de lige så godt have hyret Phil Collins til at tage sig af baggrundsmusikken,« siger Andrew Kretzer til CRNs amerikanske søstermedie.

Også Bob Nitrio, direktør for en anden californisk Microsoft-partner, RanVest Associates, tvivler på, at Jerry Seinfeld er den rigtige mand til at genopbygge Microsofts image og slå tilbage mod især Apple.

Direktør Michael Cocanower fra ITSynergy i ArizonaI mener, at Seinfeld vil appellere til et ældre publikum, hvilket vil være effektivt i krigen mellem Microsofts styresystem Vista og Apple. Han undrer sig dog over, at Bill Gates angiveligt vil optræde i reklamekampagnen.

»Gates er en meget genkendelig figur, men han har aldrig stået som en humoristisk fortaler for Microsoft,« siger Cocanova.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere