Jobklausuler trives hos it-sælgere

På trods af generelt fald i antal jobklausuler, er flere it-sælgere bundet af en klausul. Det holder lønnen nede, siger Business Danmark.

Et fald i antallet af konkurrence- og kundeklausuler gavner ikke hard- og softwaresælgere, der i stedet må se sig bundet til deres arbejdsgiver. Mens sælgernes fagforening, Business Danmark kan melde om et fald i antallet af medlemmer fra 2003 til i dag, gælder udviklingen ikke i it-branchen.

Forbuddet mod at vælge sin kommende arbejdsgiver frit kan koste dyrt på lønsedlen i en tid, hvor der er mangel på kvalificerede sælgere, lyder det fra Business Danmarks landsformand, Jens Neustrup Simonsen i Morgenavisen Jyllands-Posten i dag. Når den ansatte ikke frit kan vælge job, kan arbejdsgiveren holde lønnen nede hos den ansatte.

Business Danmark-formanden bebrejder arbejdsgiverne for at bruge jobklausuler. I stedet skal de tænke på at gøre jobbet spændende.

»Vi lever i en tid, hvor de burde være unødvendige. Hvis arbejdsgiverne opfører sig ordentligt over for den enkelte medarbejder og tilbyder fornuftigt jobindhold, så behøver virksomhederne ikke at lave stavnsbinding,« lyder kritikken fra Jens Neustrup Simonsen.

I gennemsnit er hver femte medlem bundet af en klausul. Det er et fald på 19 procent i forhold til 2003, hvor det var mere end hver fjerde, hvor arbejdsgiveren satte begrænsninger for de ansattes karrieremuligheder.

I it-branchen går udviklingen den modsatte vej med flere medarbejdere, der bliver begrænset. Ifølge Business Danmark er der sket en stigning på tre procent i antallet af klausuler hos sælgere af it-hardware, mens fem procent flere softwaresælgere er begrænset af en klausul, der enten forhindrer dem i at arbejde for konkurrenten eller hos kunder og leverandører.

»Det går ganske langsomt med at udfase konkurrence- og kundeklausuler, selv om mobiliteten på jobmarkedet er stærkt hæmmet af dem. Det er skidt, for så bliver viden hængende i enkelte virksomheder,« siger Jens Neustrup Simonsen.

Det er især hardwaresælgere der ifølge fagforenigen er udsat for klausuler. Næsten hver tredje sælger har en kunde- eller konkurrenceklausul, mens det er hver femte softwaresælger, der har forbud mod at søge over til konkurrenter eller partnere. Eneste lyspunkt er ansatte i it-service, hvor antallet af klausuler er faldet 58 procent til kun at omfatte hver syvende medarbejder.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere