Printerharddisk misbrugt af pirater

Pirater fyldte harddisken på en dansk uddannelsesinstitutions kombinerede printer, scanner og kopimaskine med ulovlige kopier af film og musik for at udnytte disken som distributionscentral.

En dansk uddannelsesinstitution efterlod en harddisk på en printer pivåben. Det resultaterede i, at pirater brugte disken som distributionscentral og fyldte den med ulovlige kopier af film og musik.

Det oplyser chefkonsulent Preben Andersen fra den danske afdeling af den internationale sikkerhedsorganisation CERT (Computer Emergencies Response Team), der i øjeblikket behandler sagen.

Det var først, da brugerne af printeren klagede til den netværksansvarlige over problemer med at udskrive, at misbruget blev opdaget.

Harddisken blev udnyttet af hackere, der brød ind på uddannelsesinstitutionens netværk.

Piraterne installerede et FTP-serverprogram på printeren, der gjorde det muligt for dem at udnytte den ledige plads på harddisken som distributionscentral for piratkopier.

Misbruget kunne lade sig gøre, da FTP-porten var åben, og der var et sikkerhedshul i uddannelsesinstitutionens IT-systemer.

Beskyt printeren som resten af netværket

- Der er ikke noget nyt i, at softwarepirater misbruger virksomheder og institutioners serverplads til at oprette distributionscentraler for piratkopier. Men at piraterne begynder at udnytte harddiskene på avancerede printere, det er noget nyt, siger Preben Andersen.

Han mener, at virksomheder og institutioner skal tage sikkerhedsproblemerne med de avancerede printere alvorligt.

- Mange virksomheder er ikke opmærksomme på, at der kan være et sikkerhedsproblem med harddisken på printeren, men IT-afdelingen skal beskytte adgangen til de avancerede printeres harddiske på nøjagtig samme måde, som den beskytter resten af netværket, siger Preben Andersen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere