Danske Bank sender kæmperegning til IBM

IBM kan se frem til en kæmperegning fra Danske Bank oven på IT-nedbruddet for 14 dage siden. Banken regner med, at IBM dækker de tab, som kunderne har lidt. Det kan blive et tocifret millionbeløb.

IBM kan se frem til, at der dumper en stor rudekuvert fra Danske Bank ind igennem brevsprækken inden for en overskuelig fremtid.

Danske Bank regner nemlig med at få kompensation for de tab, bankens kunder har lidt som følge af de softwarefejl i DB2, der fire dage i marts lagde bankens IT-systemer ned.

- Vi har ikke diskuteret økonomi endnu, men koncentreret os om at få rettet de fejl, der har været i vores IT-systemer, siger vicedirektør Peter Schleidt fra Danske Bank.

- Men vi regner da med, at IBM kompenserer Danske Bank for de tab, banken har lidt som følge af IT-nedbruddet i marts, fortsætter han.

Regning på tocifret millionbeløb

Banken har tidligere meldt ud, at den er klar til at dække alle kundernes tab som følge af IT-nedbruddet.

Det drejer sig både om de kunder der har lidt direkte og indirekte tab.

Det er den regning, som Danske Bank sandsynligvis vil sende videre til IBM.

- Jeg ved ikke, hvor meget det drejer sig om i kroner og øre, siger Peter Schleidt.

Danske Banks ordførende direktør Peter Straarup udtalte tidligere på dagen til Ritzaus Bureau, at banken om 14 dage har arbejdet sig igennem bunken med erstatningskrav fra Danske Bank-kunder.

Peter Staarup ved endnu ikke med sikkerhed, hvor stort beløbet bliver, men regner med "et tocifret millionbeløb", som indtil videre ikke befinder sig i den høje ende, skriver Ritzaus Bureau.




IT-JOB
Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere