Hvert hvert fjerde website er bygget op med server-side Web scripting teknologien PHP. Gennem de seneste to år er antallet af PHP-baserede websites vokset med ikke mindre end 6,5 procent - per måned. Det melder selskabet Netcraft, der måler mere end 37,6 millioner webservere verden over hver måned. PHP kører på mere end ni millioner websites - 24 procent af de målte servere.
Dermed har PHP, der er en open source teknologi, overhalet Microsoft Active Server Pages (ASP) som det mest populære server-side Web scripting sprog.
Blandt de større, kommercielle, sites som har valgt PHP er Lycos Europe, hvor både Lycos Signup og Lycos Tripod er baseret på PHP.