Danske Bank skyder skylden på IBM

Det var en IBM-teknikers rutineudskiftning af en defekt strømforsyningsenhed til et disksystem på Danske Banks driftscenter, der startede en lavine af softwarefejl, som førte til nedbruddet i bankens IT-systemer fire dage i marts.

Danske Bank skyder en stor del af skylden for bankens IT-nedbrud i marts på IBM, fremgår det af bankens redegørelse for IT-nedbruddet.

Bankens redegørelse beskriver, hvordan en uheldig IBM-tekniker var skyld i et strømsvigt, der medførte en lavine af softwarefejl i IBM's DB2-databasesoftware.

IT-nedbruddet startede, da teknikeren skulle skifte en ødelagt strømforsyning til et disksystem på bankens driftscenter i Ejby. Det skulle være en rutineopgave, men medførte et strømudfald, der fik driftscenteret til at bryde sammen klokken 16.08 mandag den 10. marts.

Fejlen på disken blev rettet, og systemet var klar til at gå i luften igen tidligt tirsdag morgen, men det viste sig hurtigt, at problemerne først lige var begyndt.

Fire softwarefejl i IBM's software

Da Danske Bank skulle gennemføre de transaktioner, der havde ligget stille under det første nedbrud, viste det sig, at det ikke var de korrekte data, der blev genskabt.

Kort tid efter opdagede banken endnu en fejl: En række DB2-tabeller kunne ikke genskabes oven på nedbruddet i driftscenteret.

Den fejl forsinkede reetableringen af bankens IT-systemer.

Nu var der efterhånden gået to dage, og Danske Bank kunder i hele landet begyndte at mærke konsekvenserne af IT-nedbruddet.

Kort tid efter dukkede endnu en fejl op. Denne gang var der problemer med at genskabe data i parallelle forløb.

Den fjerde softwarefejl dukkede op torsdag den 13. marts.

Det viste sig endnu en gang, at der blev genskabt forkerte data.

Danske Bank retter selv fejlen

På dette tidspunkt mistede Danske Bank tålmodigheden med IBM og valgte ikke at vente på IBM's fejlrettelser, men i stedet udvikle deres egne rettelser i samarbejde med DMdata, som Danske Bank ejer sammen med Mærsk Data og WM-data.

Fredag den 14. marts kunne Danske Bank endelig begynde at gennemføre de transaktioner, der havde hobet sig op fra mandag eftermiddag.

Mandag den 17. marts var alle data fra det fejlramte disksystem overført til andre systemer, og disksystemet taget ud af drift.

Det tog altså landets største bank en uge at genstarte systemerne efter en strømafbrydelse, så kunderne igen kunne betale husleje, få løn og overføre penge.

Danske Bank afviser, at der på noget tidspunkt var risiko for datatab, da banken anvender to datacentre, der skal sikre, at bankens data lagres to steder.

Banken afviser også, at installation af spejlede diske kunne have forhindret nedbruddet, hvilket ellers er blevet hævdet fra flere sider.

Danske bank gør opmærksom på, at de problemer de har oplevet ikke er specifikke for Danske Bank, men for alle brugere af DB2-databasesoftware.

DB2 er det mest udbredte software til mainframe-systemer.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere