Atea indgår samarbejde om komplette løsninger

Storforhandleren Atea har fundet sammen med de to andre IT-virksomheder Installers og CapaSystems om at levere løsninger til indførelse og vedligeholdelse af software på pc'er. Aftalen bygger på en netværkstankegang, hvor hver virksomhed bidrager med sin fokuserede ydelse.

Atea varetager salg, kundekontakt, konfiguration og produktion, Installers konsulenter står for implementering og CapaSystems udvikler software. Resultatet er et komplet tilbud til virksomheder, som ønsker en mere effektiv softwareadministration og -udrulning, oplyses det.

Danske virksomheder efterspørger i stigende grad en mere effektiv fremgangsmåde, når de skal installere, opgradere og vedligeholde deres software. Det er hensigten, at den nye aftale skal opfylde dette nehov, berettes det.

»Udrulning og vedligeholdelse af software har et stort vækstpotentiale, fordi det frigør ressourcer i virksomhederne, som kan anvendes til mere forretningsudviklende projekter. Med samarbejdsaftalen bliver vi nu endnu bedre til at tage det samlede projektansvar for store softwareudrulninger og IT-infrastruktur-opgaver,« siger administrerende direktør Frank Mortensen hos Atea.

»Vi har hver sin kernekompetence, som vi konstant dyrker og forbedrer. Ved at indgå en aftale med de førende virksomheder inden for hver deres område kan vi tilbyde kunderne en samlet løsning, som har høj kvalitet i alle faser. Vi kan gå til markedet med et stærkt tilbud, uden at vores omkostningsstruktur øges,« siger administrerende direktør Jesper Johansen hos Installers.

CapaSystems opgave i trekant-samarbejdet er IT-administrationen.

»Kunderne kan reducere omkostninger ved at bruge IT-løsninger til central administration. Manuel vedligeholdelse af software er en tidsrøver både for medarbejdere, som bremses i at udføre deres arbejde og for IT-medarbejdere, som bruger tid på at løse trivielle opgaver, der ikke bidrager afgørende til forretningen. Vi har udviklet en løsning, hvor drift og vedligeholdelse af desktop miljøet er simpel og effektiv - og derved sparer virksomhederne betydelige ressourcer,« argumenterer strategic partner manager Mikkel Sønderup hos CapaSystems.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere