Firmaers IT-investeringer upåvirket af krig

Europæiske og amerikanske virksomheder formindsker ikke IT-budgetterne på grund af Irak-krig og økonomisk nedtur i USA. Salget af mainframes er dog gået i stå, men til gengæld bliver der ifølge investeringsbanken Merril Lynch langet flere servere over disken.

På trods af krig og økonomisk nedtur i USA har amerikanske og europæiske virksomheder ikke tænkt sig at skære ned på IT-budgetterne i 2003.

Det er hovedkonklusionen i en undersøgelse foretaget af investeringsbanken Merrill Lynch, der har spurgt 100 ansvarlige for virksomheders IT-indkøb om krigens påvirkning af IT-investeringslysten.

Af de 100 adspurgte arbejder de 75 i USA og resten i Europa.

En tidligere undersøgelse fra Goldman Sachs viste ellers, at en krig mod Irak ville bremse amerikanernes lyst til at investere i ny IT.

Dermed vil flere IT-virksomheder have svært ved at nå deres salgsmål for første kvartal, lød vurderingen dengang.

73 af de adspurgte i den nye undersøgelse svarede, at krigen mod Irak overhovedet ikke påvirker deres investeringslyst, mens 17 svarede, at krigen fik dem til at holde igen.

10 af IT-indkøberne svarede, at en hurtig slutning på krigen ville føre til øgede investeringer, mens de resterende 90 svarede, at krigen ikke får betydning for deres IT-investeringer.

Virksomheder køber flere servere

En af hovedkonklusionerne i rapporten er, at krigen påvirker IT-budgetterne i virksomhederne langt mindre end de strukturelle problemer i den amerikanske økonomi.

Udover Irak-krigens påvirkning af IT-investeringslysten viser undersøgelsen også, at IT-indkøberne primært har tænkt sig at bruge penge på nye servere.

55% af de adspurgte svarede, at de vil bruge flere penge på Windows-servere, 38% procent satser på nye Unix-servere og 33% melder, at de har tænkt sig at bruge flere penge på Linux-servere.

Lysten til at investere i Unix-servere overrasker analytikerne i Merril Lynch, der havde forventet, at markedet i højere grad ville udskifte Unix-serverne med Linux-alternativet.

Undersøgelsen afslører også, at virksomhederne har tænkt sig at købe færre mainframes end de tidligere år.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere